DEBAT Klima og miljø

Kameraovervågning af fisk den bedst mulige løsning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Mogens Jensen, minister (S) for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde (S), Slotsholmsgade 12, 1216 Kbh. K foedevareministeren@m

OVERVÅGNING:Ejerne af 15 danske fiskefartøjer har fået besked om, at de i løbet af efteråret skal have monteret elektronisk monitorering på deres fartøjer.

En enkelt fartøjsejer meldte sig frivilligt til ordningen. De 14 øvrige valgte Fiskeristyrelsen ud, og jeg har fuld forståelse for, at det kan føles generende at få installeret kamera på sit fartøj. Men af de muligheder, der var, da vi forhandlede kvoter i december 2019, så er elektronisk monitorering den bedste mulige løsning for dansk fiskeri.

Torskebestanden i Kattegat er voldsomt presset, og forud for forhandlingerne foreslog EU-Kommissionen, at fiskeri efter jomfruhummer skulle foregå med særligt selektive fangstredskaber og at fartøjerne i Kattegat skulle kameramonitoreres eller have en observatørdækning på 20 pct. af hele fiskeriet, for at sikre at bifangsten af torsk ikke oversteg 1,5 pct. Gik man med til det, kunne man godt få kvote på bifangst af torsk, som er altafgørende for jomfruhummerfiskeriet.

Men fiskernes egen organisation, DFPO, meldte klart ud, at man ikke var interesseret i det særligt selektive redskab – den svenske rist. De ville for alt i verden undgå den model, og efter lange forhandlinger lykkedes det os at få en aftale med hjem fra Bruxelles, der sikrer, at det danske jomfruhummerfiskeri består, forudsat at vi laver et kameraforsøg i stor skala.

Så når Thomas Christiansen (24.6.) på vegne af de 14 udvalgte fartøjsejere opfordrer til, at vi kigger på andre løsninger, så er det vigtigt, at slå fast, at det her var et valg mellem elektronisk monitorering finansieret af EU-midler eller markant skærpede krav til redskabsvalg - den svenske rist, som DFPO på fiskernes vegne tog klar afstand fra.

Jeg sætter stor pris på, at fiskerne også viser interesse i, hvordan vi bedst muligt beskytter torskebestanden.

Fiskerne foreslår bl.a. et midlertidigt stop for fiskeri af torsk, indtil biologerne igen vurderede, at det er forsvarligt at fiske efter torsken. Og det lyder jo besnærende. Men lad mig understrege, at det allerede i dag ikke er tilladt at fiske torsk. En bifangstkvote er ikke en kvote, som det er hensigten man skal fiske – den skal anvendes så lidt som muligt i forbindelse med andet fiskeri, så det ikke er ulovligt, når man utilsigtet får torsk med op. Med andre ord, så er der allerede indført stop for fiskeri af torsk, og fiskerne kan heller ikke sætte torsken ud igen, hvis de fanger den. Det er i strid med landingsforpligtelsen, og det er DTU Aquas vurdering, at torsk fanget i jomfruhummerfiskeriet kun i begrænset omfang overlever, hvis de smides ud igen.

Med elektronisk monitorering dokumenterer fiskerne, at alt foregår efter reglerne uden udsmid og overfiskeri. Samtidig får vi meget bedre grundlag for den biologiske rådgivning, og derfor ser jeg ser teknologiske løsninger som vejen frem, hvis vi vil sikre et bæredygtigt fiskeri. Og det skal vi.

Derudover er det også vigtigt at understrege, at en del af grunden til, at vi er nødt til at styrke kontrollen på det her område er, at vi simpelthen kan se, at de tal der indberettes fra fiskerne ikke stemmer overens med de tal vi får, når vores kontrollører og forskerne er med om bord, og forskellen ligger langt ud over, hvad der kan forklares med tilfældigheder. Og det problem kan den elektroniske monitorering være med til at løse. Når det er sagt, så er det fiskene og ikke fiskerne som monitoreres. Der sættes ikke kameraer op i kahytter eller opholdsrum på fartøjerne. Kun i arbejdsområdet, hvor kameraerne fokuserer på fiskene, og det videre arbejde med at sikre, at monitoreringen af fangsten sker med størst mulig respekt for fiskerne på fartøjet, er et centralt fokuspunkt for projektets følgegruppe.

Vi har et fælles ansvar for at passe på torskebestanden, som desværre har det meget dårligt i Kattegat. Alternativet er, at vi må stoppe fiskeriet i Kattegat, som vi kender det. Det synes jeg, ville være en meget ærgerlig vej at gå. Det er fiskeriet efter jomfruhummer alt for vigtigt til. Derfor håber jeg også på, at vi – fiskere, erhvervsliv og politikere – kan samarbejde om kameraprojektet i Kattegat, så vi kan fortsætte jomfruhummerfiskeriet uden at gøre skade på torsken. Det er den bedst mulige løsning.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.