Kamp mod børnedødelighed i Afrika fortsætter

AFRIKA: Jeg har ofte gennem mit arbejde i Afrika besøgt slumkvarterer og flygtningelejre. Når man har set, hvor tæt mennesker lever i usle boliger med dårlig hygiejne men med de bedste betingelser for spredning af smitte, forstår man godt, at mange børn ikke overlever deres barndom.

I FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling forpligter alle lande sig til at afskaffe fattigdom og sult i verden, at reducere ulighed og sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle.

Siden 1990’erne har verdenssamfundet opnået store resultater. F.eks. er fattigdom i verden faldet med næsten 75 %, og dobbelt så mange børn overlever deres fem års fødselsdag. – Men vi er langt fra målet, før alle børn undgår sult og overlever basale sygdomme, som kan kureres.

Indtil for nogle få år siden hørte man altid om den store børnedødelighed i afrikanske lande. Afrika er det kontinent, der har haft den højeste børnedødelighed. Børnenes immunforsvar har simpelthen været for lavt.

Ifølge FN-organisationer som bl.a. Unicef er flere end 90 pct. af de børn, der dør før de er fyldt 18 år, døde før de er fem år gamle. Børnene i denne aldersgruppe er meget sårbare. Derfor siger det antal børn, der bliver mere end fem år, meget om, hvor godt samfundet fungerer, ikke blot økonomisk men også socialt og sundhedsmæssigt.

En undersøgelse foretaget i Afrika af forskere fra Uppsala har vist, at der er målt stigning i dødelighedsrisikoen for spædbørn, der har været udsat for væbnet konflikt inden for en radius af 50 km.

En Unicef-rapport fra 2014 viste et fald i børnedødeligheden i Niger. Det samme gjorde sig gældende i 2018. Denne fremgang var angiveligt skabt ved enkelte løsninger som adgang til almindelig basal medicin, vaccine, rent vand, elektricitet og en bedre hygiejne i al almindelighed. Uden mæslingevaccine ville børnedødeligheden formentlig være dobbelt så stor i dag som for 8-10 år siden.

Kampen mod AIDS i udviklingslandene har haft den positive effekt, at man har udviklet et bedre samarbejde mellem forældre og sundhedsvæsen, hvilket igen har haft betydning for kampen mod børnedødelighed. Der er i de senere år gjort store fremskridt, i nedbringelsen af dødelighed blandt mødre, der dør af komplikationer ved graviditet og fødsel. Mødre-dødelighed er en konsekvens af fattigdom, manglende adgang til behandling og pleje, mangel på rent vand og hygiejne. 94 pct. af verdens dødsfald blandt mødre finder sted i verdens fattigste lande. Kampen mod børnedødelighed i Afrika har båret frugt, men der er stadig langt igen. Man tør dog ikke tænke på, hvilke konsekvenser en corona-epidemi i de overbefolkede områder i Afrika vil få på børnedødeligheden.