Kan ny forbindelse være del af den grønne omstilling?

Af Allan Næs Gjerding, Vangen 73, 9400 Nørresundbygjerdingallan@gmail.com

EGHOLM-FORBINDELSE:Kan man forestille sig, at anlægget af en motorvej kan bidrage til den grønne omstilling?

Det er umiddelbart en utænkelig tanke.

Vores mentale billede af en motorvej signalerer vold på naturen, stigende ressourceforbrug og øget trafik, som skaber mere forurening. Det er en ubehagelig spiral, der forstærker sig selv, fordi motorveje på magisk skaber sin egen efterspørgsel. Motorveje tiltrækker biler, som lys tiltrækker søgende insekter. Og biler er notoriske flokdyr - hvor de findes, kommer flere til.

Men kunne man tænke tanken alligevel?

Det spørgsmål har snurret i mit konstant undrende baghoved, siden jeg (12.5.) opfordrede de stridende parter i konflikten om Egholm-forbindelsen til at træde ned ad konflikttrappen.

Det er nemt sagt, men svært gjort. Hvad tænker du selv, kammerat? Jeg tænker, at det kunne være helt fantastisk, hvis Egholm-forbindelsen bliver et eksperimentarium for den grønne omstilling i Danmark.

Hvis jeg havde et sådan eksperimentarium, ville jeg i første omgang fokusere på, hvordan motorvejen er lavet. Grønt beton, asfalt og andre materialer produceret under CO2-neutrale omstændigheder skulle være udgangspunktet. Hvor der var behov for støjvolde, kunne disse bestå af genbrugsmate-rialer, måske kombineret med solceller der producerer strøm til motorvejens energikrævende infrastruktur og omliggende bysamfund.

Strækninger kunne anlægges, så de transporterer regnvandet bort til anlæg, der bidrager til vanding i tørkeperioder. Hvor motorvejen løfter sig over landskabet, anlægges vild natur, der fremmer insektliv.

Rundt omkring på særligt udvalgte steder afskærmes motorvejen med hængende haver, som vi kender dem fra forskellige byer verden over.

Dernæst ville jeg fokusere på, hvordan motorvejen bruges. Motorvejen kunne forsynes med smart teknologi, der understøtter anvendelsen af selvkørende elektriske biler og kollektive transportformer og derved skaber erfaringer, som kan overføres til den grønne omstilling i nordjyske byer.

Men jeg ville også tænke på, at motorvejen jo ikke blot er en forbindelse for nordjyder over Limfjorden, men også en forbindelse for andre danskere og europæere, der rejser til og gennem Nordjylland fra fjernere områder. Derfor kunne den relativt korte strækning bruges mere ambitiøst.

CO2-neutrale, elektriske lastbiler og varevogne skulle have kørselsret i perioder, hvor tung trafik ville være forbudt. Et anlæg til opladning og servicering af elektrificeret langturstransport skulle være et af motorvejens vigtigste servicetilbud.

En rasteplads skulle lægges i forbindelse med et vertikalt landbrug, som for-syner rastepladsens restaurant og butik med friske CO2-neutrale grøntsager, mens det samtidig virker som afskærmning i forhold til omgivelserne.

Et anlæg, der skaber grøn energi til anvendelse i transport, skulle være en central del af motorvejens brændstoftilbud.

Vi kender teknologierne, der kan anvendes i dette eksperimentarium. Nogle af dem bruges allerede. Andre skal en tur i det videnmæssige skruestik og files til, men vi kan se dem for os.

Det kunne være spændende, hvis uddannelsesinstitutioner i Nordjylland dannede en tænketank, der arbejdede med forudsætningerne for et sådan eksperimentarium. Elever og studerende på alle niveauer kunne i grupper og projekter arbejde med deres visioner for, hvordan en motorvej skulle se ud og benyttes, når de om føje år er velforankret på arbejdsmarkedet.

Mon ikke der i de nordjyske kommuner kunne findes en skilling eller to til at understøtte arbejdet og frikøbe lærere og forskere som sparringspartnere for de engagerede elever og studerende.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden