Kan vi leve uden landbruget?


Opdateret 20. maj 2022 kl. 12:09

Af Jens Dige, Syrenvej 12, 9440 Aabybro, jensdige9440@gmail.com

UNDERSKUD: Jeg har tidligere (21.11.) stillet spørgsmål ved, hvor god en forretning dansk landbrug er.

Ville det betyde noget samfundsmæssigt, om det forsvandt?

Mit håb var faktisk at høre hvad landmændene selv mener, men mange af dem holder måske slet ikke avisen?

24.11. har formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling, dog en sober replik til mine bemærkninger, og jeg vil forsøge at holde samme tone i min slutreplik her.

Den nævnte artikel, der fik mig til at stille spørgsmålet, var særdeles kompakt med regneeksempler og statistikker inden for f.eks. dyrkningsarealer, fødevareproduktionen i almindelighed, planteavlen, slagtekyllinger, svineproduktionen samt produktionen af minkskind.

Og tabet ved vort madspild er beregnet til 13.5 milliarder!

Jeg føler på ingen måde, at N.V.S. dissekerer og kommenterer bare enkelte af disse beregninger – men i stedet genfortæller det, som vi året igennem hører om landbruget.

Jeg vil medgive, at det sikkert kræver væsentlig indsigt og spalteplads, men min mening var at få en anden vinkel på det udsagn, at dansk landbrug reelt set skulle være en dårlig forretning og slet ikke matcher produktionsniveauet i mange andre lande.

Jeg fremførte (21.11.) den del af landbrugsejendommene, der giver underskud i driften år efter år.

Dem mener N.V.S., at banken har lukket allerede.

Det er jeg nu slet ikke sikker på, for har man en god lønindtægt og betaler banken sit – ja, så er underskuddet skattevæsenets lod – og dermed samfundets problem.

Der kan sagtens være ejendomme med underskud i over 20 år eller mere på driften – og det bliver aldrig bedre, men familien er jo glad for at bo på landet.

Den var den slags bedrifter, jeg henviste til.

Lad dog sådanne bedrifter opsamle underskuddene, og kommer der så et overskud – ja, så kan det modregnes i saldoen med underskud, der forældes efter 10 år.

Et underskud fratrukket på en ejendom, der ikke efter så lang en periode har givet overskud, har jo intet med virksomhed at gøre – interesserne for selv ejendommen er ting, der ikke vedrører selv landbruget – en privat disponering.

Landbrug som hovederhverv er noget helt andet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden