Den kommercielle jul har været i gang længe - ja faktisk lige siden dagen efter halloween - og alligevel er det en hektisk måned, december.

Og skudt i gang med såkaldt black friday/monday eller week, der er tilsyneladende ingen grænser - så verden går direkte fra sort til rødt på en uges tid. Hvis rødt stadig er en julefarve?

Hvis du har det som jeg, bliver du overrasket år efter år over, hvor kort december er. For den sidste uge tæller ikke rigtig med. Vi skal nå det hele på tre uger!

Julebordene bugner traditionelt af kraftig kost, der ikke ligefrem hører til i den klimavenlige afdeling. Men hvad er egentlig klimavenlig kost? Svaret er netop kommet fra EAT Lancet.

EAT består af 20 forskere fra hele verden, der arbejder for en fælles forståelse af, hvad der karakteriserer en sund og bæredygtig kost. Forskerne vil forklare os de komplekse mekanismer i vores fødevaresystemer og undersøge forbindelserne mellem kost, sundhed og planetens tilstand.

I praksis betyder det følgende: Hver dag må du spise 200 gram frugt, 300 gram grøntsager, 232 gram fuldkorn, 50 gram kartofler, 250 gram mejeriprodukter, 75 gram bælgfrugter og 50 gram nødder. På ugebasis kan du supplere med 98 gram oksekød, lam eller svinekød, 203 gram fjerkræ og 196 gram fisk og skaldyr.

Hvordan æbleskiver og gløgg, øl og snaps falder ind i sammenhængen kan det være lidt svært at gennemskue, men man må gøre sit bedste og måske, for en sikkerheds skyld, springe karrysalaten over.

På Christiansborg sænkede freden sig i tide inden jul, da regeringen og dens støttepartier blev enige om en finanslov for 2020.

Naturligvis ledsaget af de sædvanlige skeptiske kommentarer. Heller ikke en finanslov kan gøre alle glade - og sandt er det, at kompromis er, når alle får det, ingen har ønsket sig.

Men det er trods alt bedre, end at alle får det, som kun nogle få ønsker sig.

Kompromis sikrer en balance, som vi i Danmark skal være glade for at vi mestrer, både når vi skal aftale hvem, der skal holde jul med hvem og hvor, og når hele landets budget skal lægges.

Og helt ærligt - så var det befriende, at finansloven bon’ede ud med politik og værdier - hvad politikerne vil bruge statens, vores alle sammens, penge på - uden at en ja-stemme i salen er ledsaget af krav om mere eller mindre kreative og velfungerende stramninger på det såkaldte udlændingeområde. Såkaldte, fordi man kan påstå, at udlændinge bor i udlandet, danskere i Danmark.

Men det er nok for enkelt for somme.

Krænkelseskulturen ser ud til at have bidt sig fast, forhåbentlig kun for en tid. For den bringer os ikke et eneste skridt videre i inkludering eller tolerance.

Senest er en mor blevet sur på Føtex, fordi der på hendes bon stod drengeflyverdragt, selvom hun havde købt den til sin datter. Og ja, det havde nok været klogt af butikken at kategorisere dragten som børneflyverdragt, eftersom piger selvfølgelig kan gå i blå flyverdragter med dinosaurer på, ligesom drenge kan danne par og vinde Vild med dans.

Jeg anerkender fuldt ud, at bonen er helt forkert formuleret. Men her kunne man måske godt bare sige pyt og glæde sig over, at pigen har fået den dragt, hun helst vil have. Det er trods alt ikke forbudt at iklæde sig tøj, der måske i designerens hjerne er tiltænkt det modsatte (eller et andet) køn.

Julemanden er tilsyneladende stadig en gammeldags, helt almindelig mand, sådan rent biologisk. men vi kan jo ikke vide det. Ud over, at han optræder i bukser og med (falsk) skæg, ja så klæder han sig jo i rødt, der efter gængs opfattelse er en pigefarve. Jeg tænker, der er et stort mysterium gemt her, der måske kan danne basis for en kommende, kønsproblematiserende tv-julekalender.

Tippet hermed givet videre.

Husk mig lige i rulleteksterne!