Klumme

Kødets klima-aftryk handler mere om skov end bøvser

Vi snakker meget om bøvser, men de er rent faktisk ikke det største problem, når det handler om klima-belastning fra køer

Rune-Christoffer

Rune-Christoffer

RUNE-CHRISTOFFER DRAGSDAHL er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Fore­ning, er uddannet antropologi, har undervist i bæredygtige fødevaresystemer og forsket i landbrugsudvikling i Østafrika og er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening. Han holder foredraget ”Kød, klima og klodens fremtid” i Medborgerhuset mandag 11. november kl. 19-21.

GRØN OMSTILLING: Hvorfor hører vi så forskellige tal i debatten om kødets klimabelastning?

Det gør vi, fordi nogle glemmer at medregne den fulde sammenhæng mellem kød og skov.

Det har den konsekvens, at Danmark spilder ressourcer på en forkert form for omstilling af landbruget, som på sigt kan koste os dyrt.

Der er, groft sagt, fem forskellige måder, som landbrugsdyr belaster klimaet på.

Der er 1) de direkte udledninger fra dyrene i form af metangas fra bøvser og lattergas fra gylle.

Disse udgør globalt til sammen cirka 7,1 procent af de totale menneskeskabte drivhusgasser.

Så er der 2) de direkte udledninger fra produktionen af foder.

Disse står for cirka 5,4 procent.

Dertil er der ændret arealanvendelse, dvs. primært afskovning, som står for 10,1 procent af de totale menneskeskabte drivhusgasser. Det er kun 1,3 procent af dette, som er 3) direkte forårsaget af landbrugsdyr.

De resterende 8,8 procent tilskrives på papiret andre faktorer. Men en stor del af dette tal bør egentlig indregnes i animalske fødevarers aftryk som en 4) indirekte kilde til ændret arealanvendelse.

Lidt forenklet kan det forklares som en kædereaktion, hvor animalske fødevarer, fordi de er mere ressourcekrævende end vegetabilske, ét sted i verden presser arealforbruget, hvilket skubber andre produkter til et sted, hvor disse så forårsager afskovningen.

Den femte og sidste måde, som landbrugsdyr belaster klimaet på, er 5) det tabte CO2-bindingspotentiale, også kaldet carbon opportunity cost (COC), når der produceres ressourcekrævende animalske fødevarer fremfor at have skov som kan opsuge gigantiske mængder CO2.

Effekten af dette vil på globalt plan svare til yderligere cirka 25 procent af de menneskeskabte drivhusgasser.

Med andre ord: En indsats i forhold til bøvser og gylle kan måske reducere en del af førnævnte cirka 7 procent. Men et skift fra animalsk til planter har en effekt på op mod 40 procent (foder 5 procent, ændret arealanvendelse 10 procent, tabt CO2-bindingspotentiale 25 procent).

Effekten af sidstnævnte er faktisk så stor, at Danmark kan nå klimamålet for 2030 (og mere til!) alene ved kostforandringer kombineret med genskovning.

Stort set alle midler til forskning og udvikling i Danmark koncentrerer sig dog primært om at reducere den første form for udslip ved at ændre køernes foder og investere i biogasanlæg, der skal lave gylle om til energi. Derimod investeres der næsten intet i at fremme dyrkning af planteproteiner og fremme plantebaseret kost, selvom dette bidrager til at reducere alle fem måder, som landbrugsdyr belaster klimaet på.

Det er mildest talt uklogt. Flere markante internationale investorer, f.eks. Bill Gates, Richard Branson og Googles direktør, fokuserer på alternativer til landbrugsdyr. Farm Animal Investment Risk & Return (FAIRR) er et netværk af internationale investorer, som gennem flere år har udgivet rapporter, der gør opmærksom på de store risici forbundet med at investere i animalske fødevarer.

Deres pointe er, det ikke kun drejer sig om risikoen for, at forbrugerne med tiden ikke vil have produkterne. Det drejer sig også om epidemier, forsyningssikkerhed og stabil indtjening i en ustabil fremtidig verden. Og det drejer sig om sandsynligheden for, at stamcellekød eller næste generation af vegetabilske produkter, som fremstår identiske med kød, en dag kommer ned på samme pris som kød fra levende dyr, hvormed landbrugsdyr forventes at blive udkonkurreret.

En af de fremmeste danske eksperter, professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, har udtalt, at kød fra dyr kan være væk om 20 år.

I september 2019 udgav tænketanken RethinkX, som tidligere har forudset den teknologiske udvikling på en række andre samfundsområder, en rapport, hvori det vurderes, at den amerikanske produktion af kvæg (og øvrige landbrugsdyr, herunder også kylling og fisk) kan være halveret inden 2030 og stort set væk inden 2035 – på grund af teknologisk udvikling, der vil gøre det nemt, billigst og sikrest for virksomheder at erstatte produkter fra dyr med produkter fra laboratorier.

Det vurderes i rapporten, at hvis ikke USA vælger at gå foran i denne udvikling, så vil andre stormagter såsom Kina gøre det, og resultatet bliver det samme.

To danske virksomheder er, globalt set, med relativt langt fremme i udviklingen af produkter, som kan erstatte kød fra dyr. Den ene er Naturli’ Foods i Randers, som har udviklet en meget omtalt fars, der minder om kød og nu eksporteres til mere end 10 lande. Den anden er Organic Plant Protein i Hedensted, som udvikler økologiske køderstatninger lavet af ekstruderet planteprotein. Men der skal meget mere til.

Mange, især unge, danske landmænd er interesserede i at komme med på denne udvikling og producere f.eks. hestebønner, ærter og havre. Det kræver, at resten af den danske fødevaresektor, og ikke mindst politikerne, i langt højere grad tager denne udvikling seriøst og fokuserer på midler til forskning og udvikling af dansk produktion af planteproteiner.

Man kan læse mere om carbon opportunity cost (COC) i artiklen ”Assessing the efficiency of changes in land use for mitigating climate change”, som er skrevet af forskeren Timothy Searchinger og hans kolleger og publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature i december 2018.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst