Klumme

Den sorte hertug: Komplet historisk misvisende - men politisk aldeles retvisende

Netflix tilpasser med rækken af sorte hovedrolle-indehavere i historiske dramaserier som "Bridgerton" fortiden til vore dages postkoloniale verdensbillede. Det er historisk temmelig misvisende, men politisk aldeles retvisende, skriver klummeskribent Mads Damsbo

Mads Damsbo. Foto: Claus Søndberg

Mads Damsbo. Foto: Claus Søndberg

Mads Damsbo er direktør hos Artcenter Spritten.

Når vi nu alligevel er henvist til tid foran skærmen i dette atter delvist nedlukkede land, så er det interessant at iagttage, hvordan vore dages sociale og politiske dilemmaer bliver behandlet på film. Hvor mange bøger og afhandlinger vi end får skrevet på området, så er der som bekendt intet, der kan hamle op med, hvordan tingene tager sig ud på film og i den filmede fiktion i forhold til at præge vores opfattelse af virkeligheden. Men gælder det også med tilbagevirkende kraft? Kan man forandre fremtiden ved at ændre fundamentalt på fortidens rollefordeling mellem sort og hvid, herremand og undersåt i fiktive, historiske dramaer?

Ser man på de seneste satsninger fra Netflix som dramaserien "Bridgerton", der havde dansk premiere i juledagene, synes svaret at være et rungende ja. Vi er her transporteret tilbage til 1810'ernes regency-tid i England, naturligvis i samfundets allerøverste lag, som vi også kender dem fra Jane Austens bøger. Og vi følger familien Bridgerton's ældste datter, Daphne Bridgertons farefulde vej gennem kærlighedslivet, der på den tid, forstår man, var tæt vævet sammen med ægteskabsmarkedet. Der skulle ikke mere end fem minutters tid alene med en mand til, så risikerede en ung dames ry og rygte at være spoleret for altid. Det vil sige fine unge damers ry og rygte. At der også fandtes andre damer, såsom sangerinder og skuespillere, følger af antallet af sex-scener mellem de adelige mænd og deres elskerinder. Mænd i bar overkrop mangler der i hvert fald ikke i "Bridgerton".

Bridgerton. Pr-foto: Netflix

Bridgerton. Pr-foto: Netflix

Men det bemærkelsesværdige ved serien er mindre den ellers bestemt indtagende Daphne Bridgerton, og mere hendes medsammensvorne i kærlighedsintrigernes kunst, den flotte hertug af Hastings og dennes tante, lady Danbury, der alle - ligesom dronningen af England - spilles af sorte skuespillere. Det er selvfølgelig historisk komplet misvisende, eftersom vi befinder os midt i slavetidens mørkeste epoke, og at ægteskaber på tværs af racer på denne tid var så godt som umulige. Det er til gengæld politisk meget retvisende og peger direkte ind i vores egen tids forventning om mangfoldighed i udtrykket, både hvad angår køn, race og seksualitet.

Ligesom et andet historisk Netflix-drama, "Mary Queen of Scots" fra 2018, hvor den engelske ambassadør også spilles af en sort skuespiller, og hvor dronningens ægtemand i øvrigt udfolder sig ret homoseksuelt, bruger forfatterne bag "Bridgerton" fortiden som lærred til at male et skønmaleri af vores egen tid. Den kritiske historiker vil hævde, at det vil forvirre nye seere. Hvordan skal vi kunne lære af historien, hvis vi ændrer dens udseende og radikalt roder rundt i ældre tiders greb om køn, race og seksualitet? Omvendt kan man med mindst lige så stor rimelighed spørge, risikerer vi ikke at fastholde historien i et uforanderligt billede, hvis vi bliver ved med at indsætte blege, hvide mænd med korngult hår i rollen som den historiske førsteelsker?

"Bridgerton" kommer ikke til at gå over i historien som stor film-kunst. Men i en tid hvor historiske kunstværker bliver smidt i havnen og fortidens monumenter er oppe til kritisk overvejelse, er det herligt forfriskende, når Netflix på globalt tv lader en engelsk dronning optræde med gigantisk afro-frisure. Det er selvfølgelig slet ikke nok til at bøde for fortidens synder. Og er den sorte hertug i øvrigt ikke lige lovlig lækker som objekt for de hvide kvinders (og mænds) blik? Men det gør ikke noget. For hvis der ikke længere er plads til at grine og holde en lille fest her midt i den politiske korrektheds tidsalder, så kan vi jo lige så godt for alvor lægge os til at dø hjemme i de små corona-stuer.

Bridgerton. Pr-foto: Netflix

Bridgerton. Pr-foto: Netflix

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.