DEBAT Politik

Lad os hejse flaget for demokrati og humanisme

- Jeg savner, at vi på tværs af fløje siger fra over for magtmisbrug, diktatur og undertrykkelse, skriver spidskandidat for Enhedslisten Annemette Bach

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Annemette Bach,spidskandidat (EL) i Vesthimmerland, Ranum, am@ranumefterskole.dk

I mange år stod venstrefløjen på skud for at kaste gamle værdier og dyder over bord, at alt var lige godt, mens højrefløjspartierne stod for ordentlighed, danske værdier, lov og ret.

Ifølge højrefløjen var der ingen konsekvenser, kun rundkredspædagogik.

Hvor er I trommeførere henne i dag? Eller er moralen dog ikke højere, end at man ikke skal gå glip af en god handel eller fodboldkamp?

Det ene øjeblik kan man se Mette Frederiksen give hånd til Israels premierminister Benjamin Netanyahu under hans valgkamp i håb om et vaccinesamarbejde.

Det næste øjeblik lækkes der billeder fra Rwanda om et besøg af Flemming Møller Mortensen og Mattias Tesfaye.

I sig selv en smule suspekt, at man hører om besøget fra Rwanda først.

For der er vel i sig selv rigeligt suspekt at samarbejde med et land, hvor der hverken er forsamlingsret eller ytringsfrihed eller, hvor man skyder ubevæbnede flygtninge, fordi de demonstrerer for mere mad. Eller hvor politiske modstandere ligesom tilsendte flygtninge kan forsvinde under mystiske omstændigheder.

Og hvad er der så i vejen med at samarbejde med Israel?

Ja, ud over, at resten af Europa stiller sig uforstående heroverfor, og vi jo har indgået en eller anden form for samarbejde kaldet EU, og at det vel er dårlig stil at være propaganda i andre landes interne valgkampe, så er det vel også en lille bitte smule problematisk, at der foregår etniske udrensninger i landet.

Ja, det er svært at forstå, og her tænker jeg ikke på Danmarks udenrigspolitik pt., men at Israel af alle lande skulle foretage etniske udrensninger.

Nej, der er ingen ovne, men som historielærer kan jeg oplyse, at folkedrab også indbefatter at fordrive andres befolkninger. At det er israelere, der fordriver arabere fra bl.a. Jerusalem, gør det ikke mere rigtigt, kun mere tragisk.

Hvad FN og EU mener, eller nogle af alle de initiativer, der er etableret i skyggen af krige og for at forhindre fremtidige tragedier, er regeringen tydeligvis ligeglad med.

Om det handler om kvoteflygtninge eller om sikkerheden i Syrien, så synes regeringen af vide bedre, bl.a. på baggrund af efterretninger fra en af Assads egen generaler. Eller om det handler om hvad PET eller menneskerettighedsorganisationer siger om de danske kvinder og børn i de syriske fangelejre, så ved regeringen bedre.

Hvad er der sket med de grundlæggende demokratiske rettigheder om en fair rettergang?

Ja, og hvor er Lene Espersens bekymring for børnene blevet af, eller gælder omsorgen kun de uledsagede flygtningebørn, kunne man fristes til at spørge om.

Jeg forstår godt, at det er skræmmende, når nogle vælger en sådan sti, som kvinderne i Syrien, men vi kan ikke bygge en retsstat på populisme og følelser, det er prøvet før med meget skræmmende følger.

Vi må og skal værne om vores demokratiske og humanistiske værdier, herunder vores grundlæggende retssikkerhed som lighed for loven og fair rettergang.

Det er trængt i en tid med udenlandske naboer og tvangsflytninger fra områder bl.a. pga. fattigdom eller etnicitet.

Frygten er forståelig, men må aldrig lede os til at gå på kompromis. Sammenhængskraften i vores land er truet, for mig ikke så meget pga. etnicitet, men pga. større og større økonomiske ulighed. Uanset hvad, så er det for mig vigtigere end nogen sinde at hold fast og sige fra. Kun 40 procent af verden er demokratisk og andelen af fulde demokratier er stærk faldende.

Hver gang vi ikke siger fra, fjerner demonstranter fra kinesiske besøgende, spiller fodbold i et land, der ikke kun har slave arbejdere, men har betalt sig til værtskabet, så skider vi en lille smule på den demokratiske arv, som vi ikke har fået, men kæmpet for.

Jeg savner, at vi på tværs af fløje siger fra over for magtmisbrug, diktatur og undertrykkelse. At vi på trods af forskellig økonomiske politiske visioner dog kan stå sammen om grundlæggende demokratiske værdier som mindretalsbeskyttelse, retssikkerhed og dialog samt at vise vores protestantiske kulturarv og næstekærlighed i mere end ord og tomme fraser.

Engang skulle venstrefløjen gå bodsgang for deres begejstring for de kommunistiske diktaturer.

Lad os håbe, at der ikke skal gå 30 år, før vi i Danmark tager afstand til de nuværende diktaturer og undertrykkere eller skal undskylde for at vi i et værdi korstog tilsidesatte den enkelte borgers demokratiske retssikkerhed.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.