Klumme

Litteraturredaktøren ringede til Himlen for at tale med fem afdøde nordjyske forfattere - og de drak punch!

Hvad mener fem afdøde nordjyske forfattere egentlig om den nutidige litteratur: Hvad holder, og hvad er værd at læse? Vi tog kontakten til Himlens omstilling og blev stillet om til langbordets punchgilde

Forfatter Inge Eriksen på London Pub, Boulevarden, Aalborg, oktober 2006 med Campari i glasset: - Der er gået for meget ynk og navlepilleri i dansk litteratur. Arkivfoto: Bent Bach

Forfatter Inge Eriksen på London Pub, Boulevarden, Aalborg, oktober 2006 med Campari i glasset: - Der er gået for meget ynk og navlepilleri i dansk litteratur. Arkivfoto: Bent Bach

Et fiktivt interview/essay

Hallo - er det Himlen?

Det er ikke altid nemt at komme igennem, når du trykker 77777 - en uendelig række af numre, som vi litteraturredaktører overalt i verden får sendt pr. hemmeligt, himmelsk sendebud, når vi har virket og kæmpet for bøger i over 25 år.

Ham vingefyren kaldte sig selv for Gabriel, da han en dag landede på reposen uden for mit vindue og bankede på. Jeg fik åbnet vinduet på klem og fik nummeret stukket ind, skrevet på et lille hvidt engledun. Samtidig lovede jeg ikke at misbruge nummeret, men kun bruge det i yderste nødstilfælde, når noget virkelig trænger sig på.

Og det gør det nu.

Så jeg trykker 77777 osv. og søreme: Jeg kommer igennem til Himmerigets omstilling, ”Guardian Angel”. Her har jeg en enkelt gang før talt med omstillingens venlige Jytte Engell - det var om rimeligheden i, at Onkel Bob fra Amerika, altså sangskriveren Bob Dylan, i sin tid fik Nobelprisen i litteratur.

- Du vil gerne tale med nogle af de nordjyske forfattere, vi har heroppe, lyder det i den himmelske omstilling.

- Ja.

- DU ER HELDIG. De sidder netop ved langbordet og hygger - Holger Drachmann, Hans Kirk, Knuth Becker, Aksel Sandemose og selvfølgelig Inge Eriksen - hun lader aldrig en fest gå sin næse forbi.

Så bliver jeg stillet om og får Holger i røret, og der er godt nok larm og tju-hej i baggrunden.

- Det er Holger Drachmann, marinemaler, digter og punchbrygger.

Holger Drachmann - i datidens fiskerleje Skagen fandt han en natur og et socialt sammenhold mellem mennesker, der kom til at stå som et ideal for nationalskjalden. Så selvfølgelig inviterede han fiskerne på punch, da havnen blev anlagt.

Holger Drachmann - i datidens fiskerleje Skagen fandt han en natur og et socialt sammenhold mellem mennesker, der kom til at stå som et ideal for nationalskjalden. Så selvfølgelig inviterede han fiskerne på punch, da havnen blev anlagt.

Jeg præsenterer mig og mit spørgsmål - hvad synes Holger og de andre egentlig, der er værd at læse nu om dage, men kan selvfølgelig heller ikke lade være - man er vel journalist - at undre mig lidt:

- Drikker I punch? I Himlen?

P. S. Krøyers maleri af Holger Drachmann kan nydes på Skagens Museum

P. S. Krøyers maleri af Holger Drachmann kan nydes på Skagens Museum

- Det kan du tro - jeg kan stadig huske min gamle Skagen-opskrift, anno 1904. Dengang Skagen Havn blev anlagt, havde man jo inviteret borgerskabet, tykmavede politikere, embedsmænd og ja, såmænd også mig selv til spisning på Skagen Badehotel ude på Grenen. Med rigeligt rhinskhvin. Men det var jo ikke deres havn - det var fiskernes. Og de var ikke inviteret. Jeg havde jo lige købt huset ”Pax” i Vesterby og havde fin plads udenfor ...

- SÅ JEG INVITEREDE hele byen på kaffe og kage og ikke mindst punch. Den er god med både citron, ananas, cognac, rom, curacao og ikke mindst masser af champagne. Du kan tro, at pigerne dengang blev rørt på festpladsen. Der var jo også musik, og det har vi også i dag. Ham hollænderen Cornelis (Vreeswijk - red.) har fået lov til at smutte fra englekorets backingband i dag og har spillet for os.

Cor­ne­lis Vrees­wijk.

Cor­ne­lis Vrees­wijk.

- Han kom jo også meget i Skagen, og Den Almægtige heroppe smiler mildt af ham, når han spiller visen ”Somliga går med trasiga skor” - du ved den med linjerne ”somliga går med trasiga skor, säg, vad beror det på?, Gud fader som i himmelen bor, kanske vill ha det så”.

- Inge fra Aalborg er helt vild med den sang, men du kan få hende. Du ved, jeg læser ikke så meget mere, mest lidt Georg Brandes, selv om vi ikke var bedste venner til sidst. Men Eriksen læser stadig.

- HEJ, DET ER MIG, Inge. Hvem er du?

Det er at høre, at Eriksen er en anelse overrislet. Der er vist rigtig meget rom og cognac i den champagne-punch.

- Kan du ikke huske mig? Stenbakken - jeg interviewede dig engang på London Pub, mens du drak rød Campari, og ikke den Guinness, som du plejede at foretrække. Det var dengang, du havde fast kontortid på pubben, tirsdag og torsdag, kl. 16 - 17, så dine læsere kunne komme og tale med dig.

- Nå, det er dig - Bakken. Hvad vil du så spørge om?

Inge Eriksen er, som hun selv siger, altædende, når det gælder kultur - hun er til ”hele svineriet” ud fra devisen ”jo mere du har forbrugt af det, jo mere ser du klart, hvad der er kvalitet!” Kunstnerisk tolerant på nær hiphop og rap, men til både krimi og Shakespeare - det skal bare være det bedste.

- Hvad der er værd at læse i dag? Jeg prøver at følge med, men der er gået for meget ynk og navlepilleri i dansk litteratur. Det handler om mig, mig, mig - ved du hvad? Tag jer sammen - der er hjemløse, social dumping og kontanthjælpsmodtagere nok at skrive om, men det er jo ligefrem kriminelt mistænkeligt at være fattig i Danmark. Så ingen tør skrive om dem.

- Så der er ikke mange, jeg finder fryd ved at læse.

- VI FLYTTEDE SELV til Aalborg, da jeg var 10 år, og min far var død i kz-lejr i 1945. Jeg fik realeksamen og blev folkeskolelærer. Min sympati og mit forfatterskab har altid haft rod i det tidlige antiautoritære 68-oprør, og jeg var aktiv hos Venstresocialisterne, men jeg har altid afskyet strammende partipolitik.

- Og da jeg brød igennem med ”Victoria og verdensrevolutionen”, var store dele af venstrefløjen efter mig. Du ved: Var min samfundsanalyse nu tilstrækkelig dialektisk og kompleks,og jeg blev beskyldt for at videreføre en traditionel, småborgerlig romantisk holdning til det andet køn.

Pause. En lang én faktisk.

- Men ved du hvad? Jeg har altid godt kunnet lide mænd, og nu får du en af dem. En rigtig sømand fra Nykøbing Mors - for nu skal jeg have mig en blå Gauloise.

Siger hun og rækker telefonrøret videre til en anden i selskabet.

Jantelovens far og skaber, Aksel Sandemose, født i Nykøbing Mors - stod til søs og skrev om det i debuten før gennembruddet med ”En flygtning krydser sit spor”.

Jantelovens far og skaber, Aksel Sandemose, født i Nykøbing Mors - stod til søs og skrev om det i debuten før gennembruddet med ”En flygtning krydser sit spor”.

Nu kommer en mandig, norsk klingende stemme til:

- Det er Sandemose. Vi kender vist ikke hinanden?

- Nej, men jeg har da en søfartsbog ...

- Ved du hvad - det har jeg også. Jeg var jo ude at sejle, inden jeg udgav min første bog ”Fortællinger fra Labrador”.

- Hvad synes du, der er værd at læse i dag?

- De store gamle, Dostojevskij, Tolstoj, Thomas Mann, og jeg elsker Dumas ”De tre musketerer”.

- GIDER DU SLET ikke dansk litteratur ?

Aksel Sandemoses forfatterskab har altid været båret af vitalitet, hypermaskuline idealer kombineret med analyser af primitivt driftsliv, nedgroet mindreværdsfølelse og ustyrlig jalousi, der får afløb i mord og vold. Det er jo ikke lige det, som præger nutidens mandige danske forfattere.

- Sådan én som ham der Nikolaj Zeuthen og hans guitarfisk-skriveri (”Buemundet guitarfisk”, roman - red.) En hjemmeløbende tøffelhelt, der bruger tiden på at samle dyrekort i Føtex til ungerne - i stedet for at skrive, skrive. Mand, mand dig op! Men nu lokker Inge med smøger, du får Knuth fra Hjørring i røret.

- ”Varulven” - vi kalder ham aldrig andet heroppe i Himlen, kan jeg høre Inge råbe i baggrunden.

Hjørring-forfatter Knuth Beckers værk om Kai Gøtsche, over 3000 sider, blev belønnet med Det Danske Akademis store litteraturpris i 1961.

Hjørring-forfatter Knuth Beckers værk om Kai Gøtsche, over 3000 sider, blev belønnet med Det Danske Akademis store litteraturpris i 1961.

DE FÆRRESTE KENDER vel i dag - og langt færre læser - Knuth Becker (1891- 1974), hvis store værk om Kai Gøtsche, over 3000 sider, blev belønnet med Det Danske Akademis store litteraturpris i 1961. Et af de virkeligt stærke bind er ”Verden venter I - II” om Kais ophold på den indremissionske opdragelsesanstalt Sjællandsglæde - en barsk skildring af voksnes magtudøvelse og syreskarp kritik af, hvordan religion også kan blive brugt til at forkrøble menneskebørn.

- Inge har fortalt, hvad du vil spørge om. Jeg har faktisk med interesse læst ”Frank vender hjem” (forfatteren Kristian Bang Foss - red.) Han har fat i noget væsentligt i sin skildring af den sociale arv, om at komme fra Hvidovre og aldrig rigtig føle sig tilpas sammen med rigmandsdatteren Thea. Om aldrig at føle sig ligeværdig og på omgangshøjde.

- Det er jo stadig det, som god litteratur skal handle om, når du spørger mig. En undersøgelse af den uret, vi mennesker alt for ofte begår mod hverandre og mod det menneskelige i os selv. Sådan har Kirk det faktisk også. Selv om der er meget andet, vi ikke er enige om. Vil du ikke også tale med ham?

- Selvfølgelig.

HANS RUDOLF KIRK, født i Hadsund, 1898, i et frisindet lægehjem, far yngste af 24 børn fra en fattig fiskerfamilie fra Harboør, mor af rig gårdmandsslægt fra Thy. Under krigen interneret i Horserød sammen med en række ledende kommunister. Uddannet cand. jur., der selv i interneringslejren kæmpede for kommunisternes grundlovssikrede rettigheder, der var blevet fjernet med et officielt pennestrøg.

Forfatter til dansk litteraturs første kollektivroman ”Fiskerne” (1928) om en flok indremissionske fiskere, der slår sig ned i et grundtvigiansk sogn ved Limfjorden - Gjøl dannede model for bogen.

Kommunisten Hans Kirk kom fra et lægehjem i Hadsund og skrev dansk litteraturs første kollektive roman ”Fiskerne”. - Du må videre med dit job som kapitalismens velbetalte kulturjournalist, lød hans lidt beske kommentar.

Kommunisten Hans Kirk kom fra et lægehjem i Hadsund og skrev dansk litteraturs første kollektive roman ”Fiskerne”. - Du må videre med dit job som kapitalismens velbetalte kulturjournalist, lød hans lidt beske kommentar.

- Det er Kirk. Du skriver for den borgerlige presse ? Jeg selv skrev jo for ”Land og Folk” til - ja, det var tid at komme herop, 16. juni 1962. Du vil gerne vide, hvad jeg synes om dansk litteratur?

- Ja - hvem holder du af at læse?

- Der er jo ikke en egentlig arbejderlitteratur, som dengang den blomstrede i sen-70-erne med Ditte Cederstrand ”De uspurgtes historie” (1974-82), Grete Stenbæk Jensen, John Nehm og Per Larsen. Men jeg læser da stadig med interesse Bent Vinn Nielsen og hans knivskarpe analyser af det Udkantsdanmark, som i medierne sjældent er andet end en losseplads for tabere og bonderøve. Prøv f.eks. at læse hans bog ”Den svævende tankbestyrer” (2014).

- Det har jeg.

- Den er god, ikke?

- Jo.

- NÅ, DU MÅ VIDERE med dit job som kapitalismens velbetalte kulturjournalist.

- Hov, hov. Jeg kan da skrive, hvad jeg mener.

- Tror du - ja. Prøv at gå rigtig tæt på, som da jeg skrev om værnemagerne og samarbejdspolitiken i ”Klitgaard og Sønner” (1956).

- Du har da også selv skrevet masser af noveller til ”Hjemmet” for at få smør på brødet.

- Ja, men det bedste er alligevel at lave reportage, som jeg gjorde, da jeg og Otto Gelsted i 1925 var på Gjøl for at skrive om fiskernes hverdag. Hvis du får tid en dag, skulle du tage og læse min interviewbog ”Danmarksrejsen”.

- Det er den, hvor du på strejftog rundt om i landet har talt med en masse almindelige danskere?

- NU VIL INGE danse - så ... Og nu kommer Jakob Ejersbo også.

Jakob Ejersbo .Arkivfoto: Claus Søndberg

Jakob Ejersbo .Arkivfoto: Claus Søndberg

Han har været henne i ”Døde unge forfatteres klub” for at høre, om han kunne låne en splif af Michael Strunge. Han og Inge har noget med Aalborg - hun kan snakke om Algier Bar på Ambassedeur lige så længe, som han kan berette om de kenyanske købepiger på Gøglerbåden.

Pernille Skipper

Pernille Skipper

- Tak for kaldet og hils Pernille Skipper - det si’r Inge, at jeg skal.

Og røret - eller hvad de nu bruger i Himlen - bliver lagt på.

...

- Drømmer jeg eller er jeg vågen.

Sådan vågnede jeg. Og skrev straks det hele ned!

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.