Med kunstig intelligens følger etisk ansvar

TEATER: Bør vi acceptere, at computere med kunstig intelligens i nær fremtid kommer til at træffe meget vigtige beslutninger for os, eller skal vi insistere på, at alle samfundets større beslutninger skal træffes af mennesker på basis af debat om etik og medmenneskelige værdier?

Hvad nu hvis det viser sig, at de intelligente maskiner faktisk er bedre til at træffe gode beslutninger end os? – Og bør vi acceptere, at de allerfleste arbejdsopgaver, som traditionelt set har fordret menneskelig intelligens, i en ikke så fjern fremtid vil blive overtaget af robotter og maskiner forsynet med kunstig intelligens?

OG ENDNU værre: Bør vi acceptere, at vores selvforståelse som mennesker og vores opfattelse af tilværelsen som sådan også vil blive til i sammenligning med det, som de intelligente robotter og computere kan? Eller bør vi forsøge at drage et skel mellem de typer af opgaver, som vi vil overlade til intelligent teknologi, og de opgaver, som er så afgørende for os, at ansvaret for dem må og skal ligge hos os mennesker? Eller giver den slags slet ikke mening, fordi man ikke kommer uden om udviklingen, og fordi risikoen for at de intelligente maskiner til sidst tager magten fra os simpelthen bør accepteres som et uundgåeligt vilkår?

HVORDAN diskuterer man sådanne vigtige etiske spørgsmål? Nogle vil svare, at det slet ikke kan lade sig gøre, fordi etik efter deres mening i bund og grund er en smagssag, som alene beror på den enkeltes følelser og subjektive oplevelser. Efter min mening tager man fejl, hvis man mener sådan. Hvis man går i gang med samtalen om de svære etiske temaer og dilemmaer, vil man opdage, at synspunkterne om, at man kan tage fejl, og at man kan have ret faktisk giver mening.

DET HAR for nylig vist sig, at debatten om robot-etik og kunstig intelligens kan iscenesættes på en ny og spændende måde.

I lys af, at teater i traditionel forstand ikke er en mulighed her under corona-nedlukningen, har Aalborg Teater nemlig udviklet AAT Stream, som giver mulighed for at præsentere aktuelle spørgsmål af etisk karakter på en måde, der tillader, at publikum kommer i dialog med skuespillerne.

GANSKE VIST må publikum blive derhjemme og nøjes med at kommunikere via deres computere, men alligevel viser det sig at kunne blive til spændende og vedkommende dialoger. Ved på denne måde at konfrontere publikum/brugerne med væsentlige etiske dilemmaer har teatret vist, at man på den måde kan skabe et engagerende medspil i behandlingen af de vanskelige emner.

I SIDSTE måned indbød AAT Stream til Danmarks-premiere på ”The Robot Project” - en streamet forestilling med Thomas Corneliussen som instruktør.

Hjemmefra fik jeg som tilskuer mulighed for på teatrets scene at se forestillingen opført af robotter og andre maskiner forsynet med kunstigt intelligens samt ét levende menneske.

Jeg og de øvrige tilskuere blev i øvrigt fagligt introduceret til grundlæggende ideer om algoritmer og automatisering – og ikke mindst til en række etiske dilemmaer og udfordringer om, hvordan fremtidens intelligente teknologi måske bør have lov at forme vort samfund.

GENNEM SELVE den dramatiske del af forestillingen var der lagt op til, at publikum skulle forholde sig til de forskellige dilemmaer og etiske temaer, som blev præsenteret på scenen. Desuden opfordrede forskningsleder og ekspert i kunstig intelligens, Kristian Martiny, publikum til at medvirke hjemme fra stuerne med svar på centrale spørgsmål om den fremtidige brug af robotter og kunstig intelligens. Dermed blev der lagt op til en debat med henblik på stillingtagen til, hvordan vi som samfund i fremtiden ønsker at bruge algoritmer, robotter og kunstig intelligens.

”THE ROBOT Project” var en tankevækkende forestilling, der på engagerende vis kombinerede underholdning, faglighed og etik. Forestillingen fortjener megen ros. De ellers ret abstrakte temaer blev på den måde gjort vedkommende og livsnære. Det viser, at man gennem et samarbejde mellem teknologi-eksperter og teater-folk faktisk kan skabe et rum for en ægte og vedkommende debat om de teknologi-etiske spørgsmål, som bliver stadig mere aktuelle i samfundet.

Denne kommunikationsform er naturligvis hverken enkel eller problemfri, men den er lovende og bør helt bestemt videreudvikles. For sagen er vigtig.

FOR MIG at se understreger den anvendte kombination på scenen af en (menneskelig) skuespiller og en række robotter samt andre maskiner forsynet med kunstig intelligens med al ønskelig tydelighed, at der er forskel på mennesker og maskiner.

Mens mennesket på scenen må agere og vælge ud fra sine værdier og oplevelser, så det bliver ret så uforudseeligt, hvad der kommer til at ske, er maskinerne henvist til de programmer og algoritmer, som de er forsynet med. Ved på den måde at fremhæve, at mennesket ikke bare er en maskine, sætter teatret en meget vigtig præmis for den etiske debat om fremtidens teknologiske samfund.

Efter min mening indebærer erkendelsen af den afgørende forskel mellem menneske og maskine også et etisk ansvar, som vi må påtage os i fællesskab.