Det er på tide, at vi taler om vold

Af Anna Vigsø, Anna Krogh, Cecilie Kramer og Ditte Bjerregaard

frivillige, Center for Magtanalyse

Aalborg, p.t. Ørnevej 60,

2400 København NV

frivilligcmaaalborg@talomvold.dk

MAGT:Det er på tide, at vi taler om vold.

I Danmark findes der en ret forsimplet forståelse for, hvad vold er. De fleste ville sige, at vold er fysiske slag, spark eller en slåskamp i Jomfru Ane Gade.

Foreningen Center for Magtanalyse har netop åbnet en lokalafdeling i Aalborg. Det har vi gjort efter vi har modtaget en række henvendelser fra unge i Aalborg, der har brug for nogen at tale om vold med.

De fleste der opsøger os, stiller det samme spørgsmål: Hvor slem skal volden være, før jeg kan komme i støttegruppe hos jer? Vores svar er entydigt - alt vold er lige slemt.

Vi undrer os over, hvorfor voldsudsatte først tror, at de kan søge hjælpe, hvis volden har efterladt dem med synlige mærker eller de kan bevise volden med en rapport fra politiet. Dette kan handle om, at de fleste tilbud til voldsudsatte er ambulante, her menes krisecentre eller skadestuebesøg.

Virkeligheden ser dog anderledes ud. De fleste danskere bliver på et eller andet tidspunkt udsat for vold gennem deres liv. I vores støttegruppe tegner der sig et mønster af, at første gang de fleste udsættes for vold sker i barndommen. Enten i familien, eller på uddannelsesinstitutioner.

Volden forekommer altid unikt, og derfor synes den altid forskellig, men faktum er, at der er flere systematiske ting der rammesætter volden. For eksempel rækkefølgen af voldsformer - først den sproglige vold, dernæst den psykiske vold i form af mobning, udskamning eller stuearrest. Volden fortsætter ofte i disse usynlige arter, men flere beretter, at op i teenageårene skifter volden mod kvinder til at blive seksualiseret.

Når man kigger på de seneste nyheder fra Aalborg er det tydeligt, at forskellige voldsformer fylder meget, også i Nordjylland. Her fortæller nordjyske.dk for eksempel om en 46-årig aalborggenser, der er blevet fængslet for at have stalket en kvinde gennem en længere periode . Stalking er en form for psykisk vold, der har ensartede konsekvenser med fysisk vold, forskellen er, at stalking ikke efterlader synlige mærker.

I et andet eksempel på nordjyske.dk beskrives flere former for vold, der fandt sted under en fodboldkamp i Aalborg . AaB spillede hjemmekamp mod FC København i november 2021, og det er efterfølgende kommet frem, at flere AaB-fans kom med homofobiske tilråb mod FC København spillerne, samt kastede mad efter dem. Homofobi, ligesom stalking er voldsformer der gennem tilråd begrænser og fastholder de udsatte parter i handlingslammede positioner.

Ikke alle voldsudsatte personer er kriseramte på samme måde som personer der opsøger krisecentre. Men folk der ikke er i direkte krise mangler fællesskaber, hvor de kan bearbejde selv usynlige former for vold, som for eksempel homofobiske tilråb.

Undersøgelser viser, at hvis en udsat ikke bliver imødekommet når de beder om hjælp, så søger de først hjælp igen mange år efter volden. Dette er bekymrende, fordi i tidsperioden indtil man får den rette støtte, kan man udvikle forskellige former for psykisk mistrivsel. Længerevarende mistrivsel kan resultere i langtidssygemeldinger og problemer med at indgå i sociale relationer eller misbrug som en coping mekanisme.

I Center for Magtanalyse tror vi på, at når vi taler om vold, så er vi med til at stoppe volden. Ved at aftabuisere myter om vold og sætte fokus på, at psykisk vold kan føles lige så skadeligt som fysisk vold, så er vi med til at sikre, at mange flere taler om volden og får den rette støtte, før den forgrener sig i individet og får store konsekvenser for den enkelte. At tale om vold kan altså forstås som et led i den sociale bæredygtighed.

Desuden virker fokusset på det strukturelle perspektiv ved at fjerne individualiseringen af konsekvenserne af volden; når vi forstår vold som noget strukturelt, der sker for de mange, kan vi også fokusere på kollektiv heling og forebyggelse.