Det er en formue, der giver ro i maven. 

En buffer i mursten.

Eller en opsparing til at supplere pensionen, når den tid kommer.

Derudover er den for mange også resultatet af årtiers arbejde og investeringer i et hjem.

I det nye politiske grundlag for firkløverregeringen bliver ambitionerne om at beskatte boliggevinster kun berørt ganske kort.

En kattelem, hvor borgerne hurtigt forsikres om, at en række eksperter skal sætte sig ned om det runde bord og analysere boligmarkedet fra top til tå. 

Og lad os da virkelig håbe, de får alle nuancer, skævvridninger og uligheder med ind i et potentielt nyt system. 

For dem er der mange af. 

Ambitionerne i regeringsgrundlaget

Avancebeskatning af boliggevinster
Regeringen vil nedsætte en ekspertkommission, der skal analysere forskellige modeller for en ny og afgrænset beskatning af realiserede boliggevinster som alternativ eller supplement til den nuværende løbende boligbeskatning.

Friværdigaranti beskytter eksisterende boligværdier
Eventuelle forslag til avancebeskatning skal udformes med en friværdigaranti, så boligejere ikke risikerer at blive beskattet af værdistigninger, der er optjent før et nyt system eventuelt træder i kraft.

Retfærdig fordeling af boligskatter undersøges
Kommissionen skal belyse, hvordan progressionen i boligskattesystemet kan styrkes, herunder mulighederne for at reducere eller fjerne ejendomsværdiskatten for billigere boliger og adressere den generationelle ulighed på boligmarkedet.

Effekter på boligmarkedet skal analyseres
En ny avancebeskatning skal vurderes i forhold til konsekvenserne for mobilitet på boligmarkedet, førstegangskøberes muligheder, boligfinansiering, finansiel stabilitet og den generelle adgang til ejerboliger.

Ingen hurtig beslutning 
Regeringen lægger op til, at et eventuelt nyt system med avancebeskatning tidligst kan træde i kraft efter et kommende folketingsvalg, og først efter at ekspertkommissionen har fremlagt sine anbefalinger

Firkløverregeringens politiske grundlag, side 21.

Et glohedt marked i København er til at få øje på. 

Hvis politikerne mener, at boligmarkedet i København er blevet så overophedet, at der skal gribes ind, så bør de starte dér. 

En familie, der har et parcelhus i Region Hovedstaden, fik i gennemsnit sidste år en værdistigning på 542.000 kroner ifølge Danmarks Statistik.

Det tal var i Region Nordjylland 52.800 kroner. 

Altså ti gange mindre. 

Med andre ord kan det være mere lukrativt at eje et hus i Rødovre og drikke kaffe hele dagen end at gå på arbejde.

En helt utrolig stor skævvridning mellem vores landsdele, som der må og skal tages højde for, når man kigger på et nyt system.

For her taler vi ikke om en teoretisk formue på et regneark. Vi taler om friværdien i nordjydernes hjem, der skal optjenes fremadrettet. Og det går virkelig langsomt set i forhold til resten af landet.

Friværdien i dit hus, du allerede har optjent i dag, vil man ikke beskatte ved et salg. 

Og den øvelse bliver også spændende at se, hvordan skal håndteres uden at bygge et kæmpe bureaukratisk monster.

I samme sætning åbner regeringen også op for, at den løbende beskatning skal være lavere, og at ejendomsværdibeskatningen kan reduceres eller fjernes helt for de billigste huse. Og dem har vi en del af i Nordjylland. 

Derfor er det også et emne, der fortjener mere uddybning end ambitioner i et regeringsgrundlag. 

Førstegangskøbere skal have en reel mulighed for at komme ind på boligmarkedet. Men det er ikke en menneskeret at bo i Indre København. Man fristes næsten til at råbe det glohede københavnske boligmarked op: "Kom til Nordjylland, her har vi masser af kvadratmeter, fed natur og gode mennesker". 

Men det er nok ikke helt nok. Det er et problem, der skal tages alvorligt.

Men det rejser et spørgsmål: Hvorfor diskutere en landsdækkende løsning på et problem, der i så høj grad er koncentreret omkring en lille del af landet?

Hvis politikerne mener, at boligmarkedet er fyldt med kortsigtede spekulationskøb, så bør de starte med at kigge dér, hvor problemerne er. 

For boligmarkederne opfører sig vidt forskelligt alt efter, om man står på Østerbro eller i Østervrå. 

Og når problemerne er forskellige, bør løsningerne også være det.

Ellers risikerer man, at nordjyske boligejere og deres fremtidige friværdier bliver omfattet af en model, der primært forsøger at løse et problem i hovedstadsområdet.

Line Ettinger Julsgaard er redaktionschef for Lokalredaktionen.