Kønskvoter afgør virksomheder selv

Af Pernille Weiss

medlem (K) af

Europa Parlamentet,

Wildersgade 26, 1408 Kbh.K.

pernille.weiss@europarl.

europa.eu

LIGESTILLING:Om kønskvoter er svaret, afgør virksomhederne bedst selv

Nej, det er altså ikke, fordi jeg ikke bryder mig om at få en bestyrelsespost, fordi jeg er kvinde.

Det har jeg prøvet før, og det gik der altså ikke noget forfængelighedens skår af mig for.

Tværtimod var det på en måde sjovt, at den norske virksomhed, som gerne ville have mig i sin bestyrelse i årene gennem en omfattende strategiomlægningsproces, efterfølgende roste mig for alt andet end mit køn, der ellers havde været den udløsende faktor.

De kunne lide min alder, min skæve baggrund og allerede dengang flere uddannelser, min nationalitet og mit væsen - selvom danskere af både svenskere og nordmænd af og til kritiseres for at være lige lovlig hurtige på aftrækkeren.

DET VAR ikke første gang, jeg havde prøvet det. Langt mere uformelt - men ikke desto mindre kalkuleret - blev jeg som nyvalgt kommunalpolitiker ofte og på godt og ondt sat i bås som ”hende den unge sygeplejerske og mor”.

Kollegerne kunne godt finde på at behandle mig som sådan og overhøre, når jeg havde meninger uden for det, min såkaldte ”profil” ellers forventede at have forstand på.

Det handlede jo ikke direkte om kvoter, men det føltes langt mere provokerende for mig end med det norske firma.

BETYDER DET så, at jeg synes, det er en god idé, at den danske regering nu - sammen med blandt andre den tyske og den hollandske - efter godt 10 års dødvande omkring et EU-direktiv for flere kvinder i europæiske virksomheders bestyrelser - vil implementere?

Tjo - det er vel sådan set bare at forholde sig til stillingen og stemningen i Rådet og nøgternt konstatere, at når det nu er på vej, kan vi ligeså godt gå med ind i forhandlingslokalet - i stedet for at stå udenfor og slet ingen fingeraftryk sætte.

LIGESTILLINGSMINISTEREN behøver så ikke at stramme skruen yderligere. Hvad skal det gøre godt for? Og hun bør understå sig i at sammenligne kritikere af hendes håndtering af den danske regerings kovending i sagen med abortmodstandere.

Det er totalt ude af proportioner og bekræfter desværre en kedelig tendens blandt yngre socialdemokrater, når de kommer til magten.

Her er kønnet ingen garanti for et mere positivt bidrag til tonen i vores demokrati.

BETYDER DET så, at jeg synes, det er en god idé, at der skal være lovgivning - på enten nationalt eller EU-niveau - for, hvordan virksomheder skal sammensætte deres bestyrelser? Nej - dét synes jeg ikke! Under nogen omstændigheder. Det skal politikere slet ikke blande sig i. Og i særlig grad skal EU-politikeren passe sin egen butik i respekt ansvarsfordelingen mellem nationalstaterne og EU. En arbejdsfordeling, som giver mine kolleger og mig rigeligt at gøre med at sikre erhvervsvenlige vilkår, der skaber endnu mere lyst til drive egen virksomhed.

Den lyst har det ikke for godt i øjeblikket, og det er altså værre, end at et par virksomheder kommer sent i gang med at udskifte deres bestyrelse til at være mere fit til fremtidens krav og ønsker til diversitet, innovationskraft og -evne.

MISSER DE den tendens eller griber den tonedøvt an, så er det deres egen og aktionærenes sag. Så kan de lære af markedskræfterne, som alt andet lige er stærkere end noget som helst andet. Det skulle da lige være kærligheden - men det er en anden sag end denne.

SKAL POLITIKERE overhovedet blande sig, så er det i al fald ikke os fra EU. Det må og skal være et nationalt anliggende - ligesom det meste af arbejdsmarkeds- og socialpolitikken i øvrigt bør være det. Et anliggende, som ethvert ansvarligt parlament skal gribe an ved at fokusere på, hvordan eget lands virksomheder i alle dets forskellige brancher og sektorer får ny viden, inspiration og værktøjer til at kunne følge med tiden samt fastholde og udvikle egen konkurrencekraft.

SKER DET ikke, kan jeg godt være med til, at EU hjælper til, for vi kan ikke bare lade de rå markedskræfter råde, hvis der er en iøjefaldende slendrian i nogle af de brancher, vi har brug for holder sig i den internationale liga. Men at begynde på kvoteregler på noget så snævert som køn er altså helt forkert og vidner om manglende indsigt i, hvad der i virkeligheden skaber stærke virksomheder i en omskiftelig verden, hvor arbejdskraften har langt flere valgmuligheder end nogensinde før.

SÅ JEG er helt enig med mit parti i, at kønskvoter i danske bestyrelser er helt forkert, og jeg håber, at vi, sammen med resten af de blå partier, får sagen trukket i en bedre retning. Når det nu skal være. Og det skal det, for til mængden af mærkeligheder i europæisk politik hører altså også den sandhed, at det er min egen gruppe i Europa-Parlamentet, EPP, som er blandt forældrene til ‘Women on Boards-direktivet”. Mit såkaldte særstandpunkt deler jeg med enkelte tyskere og svenske kollegaer.

SÅDAN ER der så meget i politik, som i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og krigen i Europa egentligt er mindre væsentlige lige nu - og som derfor burde blive på den parkeringsplads, hvor den har befundet sig i 10 år. I mellemtiden vil danske virksomheder fortsætte arbejdet med at finde egnede bestyrelseskandidater blandt både kvinder og mænd, unge og ældre, dem med smalle og dem med brede kompetencer. Dem, der ikke har været uden for egen branche og dem, der har været mange steder rundt. Det er jeg helt sikker på.

God kampdag!