Lokalpolitikere debatterede ligestilling og menstruationsartikler

Her var de sat i stævne i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag. Debatten blev livestreamet på NORDJYSKEs facebookside, hvor den stadig ligger tilgængelig.

Her er tre nedslag i debatten.

Ligestilling i 2021

Er der stadig nogle ligestillingskampe derude, der mangler at blive kæmpet?

Sólbjørg Jakobsen (LA): - Personligt, nej. Jeg har kunnet gøre alt det, jeg vil – altid. Og ja, det er rigtigt, der er flere mænd, der har gjort mange af de ting, jeg gør, end kvinder. Vi kommer ud på nogle nye arenaer, vi ikke har været på før. Jeg synes, det er vigtigt at lægge vægt på, at vi bliver ligestillede, det vil sige, at vi har lige muligheder. Om der er forskelle, er så der, hvor vi bliver uenige, om det er negativt eller om det bare er et faktum.

- Og så er det også en vigtig faktor med tid. Det er en ny arena. Kvinderne har nye muligheder. Det er ikke alle kvinder, der tør tage fat og bare gå i gang. Det vil ikke sige, at der skal noget politisk til, for at det sker. Det vil bare sige, at samfundet udvikler sig på en smuk måde, hvor vi får et mere frit samfund og alle kan være her og gøre det, de vil. Og det har jeg selv kunnet mærke, at det kan jeg. Det kan min datter også. Og det kan alle de andre piger derude.

Hvad siger du, Tobias Bøgeskov, skal der bare tid til?

Tobias Bøgeskov (S): - Nej, jeg tror, at det er den der klassiske uenighed, der er mellem de borgerlige og os på venstrefløjen. For vi har lige muligheder, alle har samme rettigheder, men vi kan jo stadig se, at der er en social skævhed i samfundet. Der er stadig forskel på, hvor man kommer fra, der er ulighed i sundheden afhængigt af ens postnummer. Derfor er vi jo nødt til som samfund at lave nogle ekstra ting for de sårbare unge og de sårbare familier.

- Når vi kan se, at der er en skævhed i forhold til eksempelvis løn, så er vi nødt til som samfund at finde ud af, hvor er det lige præcis, der er nogle mekanismer, vi kan skrue på for at sikre den her ligestilling. Det er ikke fordi, vi som målestok skal sige, at så skal det være 50/50, men vi er nødt til at begrænse den ulighed, der egentlig er mellem mænd og kvinder. Og det synes jeg, er et politisk ansvar.

Er menstruationsartikler et led i ligestillingen?

I november 2020 vedtog det skotske parlament en lov, der skal gøre op med såkaldt menstruationsfattigdom. Lovens sigte er at gøre menstruationsartikler gratis for dem, der har brug for det.

Men er det et relevant tiltag i dansk kontekst? Det mente i hvert fald socialdemokratiske Tobias Bøgeskov.

Tobias Bøgeskov (S): -En af de primære årsager er, at jeg synes, at man skal normalisere det meget mere. Der skal brydes det her tabu. Det er også en svær debat for mig, for nu er jeg jo mand, og jeg har ikke prøvet at menstruere. Det kan jeg ikke rent biologisk. Men derfor kan jeg jo stadig godt tale sagen, når jeg hører fra nogle af mine veninder, der siger, at det her er et problem.

- Når jeg siger, at jeg mener, vi skal gøre det gratis, så mener jeg ikke generelt i Danmark. Jeg tror, vi skal prøve at forsøge lidt. Måske gøre det i folkeskoleregi, for det er der, hvor det kan være et tabu. Det kan være svært som ung pige på 13 år, når det er første gang, man skal, så er det rart, at der er en mulighed for det, ligesom der er med toiletpapir. For jeg synes egentlig, at man skal sidestille det. Det her er ikke personlig pleje, det er et hygiejneprodukt lige så vel som sæbe og toiletpapir. Jeg kan ikke se problemet i, at man egentlig gør det tilgængeligt for folkeskolens elever.

Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance var uenig.

Sólbjørg Jakobsen (LA): - Jeg synes, man fuldstændig fjerner det personlige ansvar. Du menstruerer ikke, så du har ikke det personlige ansvar at sørge for hygiejneartikler. Det har jeg, så det sørger jeg selv for. For at sætte det lidt grotesk op, så skal staten ikke ned i mine trusser. Det kan jeg selv sørge for. Hvis du skal have hygiejneartikler ude på toiletterne, hvad skal du så have? Der skal du have bind, tamponer, hvilket mærke, der er nogen, der er allergiske over for noget, nogen over for noget andet. Det er en meget, meget personlig sag. At det er personligt, vil ikke sige, at det skal være tabu. Men det er en individuel sag, hvor vi bliver nødt til at italesætte det, for det er et tabu, der skal brydes.

- Det handler simpelthen om, at der er en forskel på mænd og kvinder rent biologisk. Det her er noget, vi går igennem hver måned. Det gør mænd ikke. Det skal måske ikke være så svært at snakke om. Især i folkeskolen for unge piger, der ikke er særligt vant til det. Det gør jeg faktisk meget ud af. Jeg har en datter, der er i den alder nu. Det skal man jo italesætte, men lige pludselig at fjerne ansvaret for sin egen personlige pleje… Du skal jo heller ikke sørge for shampoo til børnene i folkeskolen.

Har Sólbjørg Jakobsen ikke ret i, at der er en risiko for, at man kan gå ind og fjerne ansvaret fra den enkelte?

Tobias Bøgeskov (S): -Der er mange nuancer i det. For det første er jeg uenig i, at det er personlig pleje. Det er et hygiejneprodukt, hvor shampoo og sæbe er personlig pleje. Det er barbergrej også. Kvinder barberer sig i øvrigt også. Men i forhold til det personlige ansvar, så mener jeg ikke, at vi alle sammen er så ressourcestærke og privilegerede, at vi kan ændre vores adfærd. Jeg tror på, at vi skal hjælpe de mennesker, der ikke kan.

Det økonomiske aspekt

Ifølge BBC har en skotsk undersøgelse vist, at en ud af fire respondenter i skole- og universitetsalderen har haft svært ved at købe menstruationsartikler. Forskning har desuden vist, at 10 procent af unge kvinder i Storbritannien ikke har haft råd til menstruationsartikler, mens 15 procent har haft svært ved at betale for det.

Der er endnu ikke lavet lignende studier i dansk regi, men kan man ikke forestille sig, at kvinder på SU, dagpenge eller kontanthjælp kan stå med lignende udfordringer?

Sólbjørg Jakobsen (LA): - Med de forsørgelsessatser, vi har i Danmark, så har jeg virkelig svært ved at se det. Du kan købe en dobbeltpakke Libresse, som er gode bind, til 29 kroner om måneden. Du bruger ikke mere end det. Jeg kan ikke se, hvilken sats du skal være på, hvor du ikke har råd til at købe hygiejneprodukter.

Tobias Bøgeskov (S): - Der er lige kommet en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden, der viser, at vores sociale ulighed faktisk er stigende. Vi begynder at nå samme niveau som USA. Jeg kender folk på førtidspension og kontanthjælp, og de har altså ikke mange midler at rutte med. Så jeg tror, at et tiltag som det her, som jo er i mindre skala, har en effekt for de sårbare familier, som har svært ved at få tingene til at løbe rundt. Jeg tror også, at det har en effekt på de sårbare unge, som har svært ved det her. Rent økonomisk set vil det ikke være en særligt dyr investering for vores sårbare.

Kan du ikke følge Tobias Bøgeskov i, at der kan være folk, hvor det simpelthen er svært at få råd?

Sólbjørg Jakobsen (LA): - Hvis det er så slemt, at det er de 29 kroner om måneden, som gør det, så skal vi til at snakke om det sociale sikkerhedsnet. For så er der sikkert også en lillebror, som mangler shampoo og toiletpapir. Så har det ikke med ligestillingsdebatten at gøre overhovedet. Det er en helt anden snak.

Tobias Bøgeskov, er det måske nogle generelle problemer i samfundet, der gør, at man måske ikke har råd til hygiejnebind?

Tobias Bøgeskov (S): - Jeg er som sådan enig i, at vi har forringet vores sikkerhedsnet for meget. Vi havde en ret stærk flexicurity-model for nogle år tilbage, hvor man også kunne være dagpenge i en længere periode. Der er jeg meget rød socialdemokrat og mener, at vi skal have et endnu stærkere sikkerhedsnet. Den tankegang kan jeg godt følge.

I Skotland vurderes loven at koste knap 75 millioner kroner årligt ifølge det medicinske tidsskrift The Lancet. Ifølge Tobias Bøgeskov viser beregninger, at det ville koste 150.000 kroner at udrulle på alle folkeskoler i Aalborg Kommune.

For Sólbjørg Jakobsen er det beskedne beløb lige præcis argumentet for, at det ikke giver mening at lave lovgivning på området.

Sólbjørg Jakobsen (LA): - I det kommunale sidder man jo med alle de her midler, og så er der lige det mere at lægge ovenpå. Så lægger vi lag på lag af bureaukrati og offentlige udgifter. Så længe jeg ikke kan se formålet med det her initiativ, så er jeg ligeglad med, hvad det koster. Det er skatteydernes penge og de skal bruges til det, vi er sat til verden for at lave i det offentlige. Og det er ikke det her.

Sólbjørg Jakobsen vender den jo rundt her. Det er så lille et beløb, hvorfor er det så egentlig et problem?

Tobias Bøgeskov (S): Det handler jo grundlæggende om, som vi har set i Skotland, at der er nogle økonomiske årsager til, at vi vil det her. Vi ved, at der er en kvart million danskere, der har 50 procent lavere indkomst end medianen. Og så peger den nylige undersøgelse fra Rockwool Fonden på, at der er social ulighed i vores samfund. Vi kan ikke bare underkende, at der er nogle borgere, der ikke har de økonomiske midler. Vi har altså sårbare familier og sårbare unge i folkeskoleregi. At vi giver dem en ekstra hånd, så de ikke skal tænke på den her udgift, synes jeg, er en rigtig god idé og en god service.