Mangfoldigheden visner: Naturen skal have plads

Af Susanne Zimmer, Skørping, folketingsmedlem og naturordfører for Alternativet

Susanne Zimmer.

Jeg drømmer om mere plads til naturen.

Når flere tusind arter i fare for at forsvinde og mangfoldigheden visner i vores natur, så er vi på vej til en fattig fremtid. Nu skal vi arbejde hårdt for at vende tilbagegangen til fremgang

Det er sørgeligt, men sandt; vores natur herhjemme er trængt. Trængt på plads, trængt på omsorg og trængt på fremtid. 2020 er FNs biodiversitetsår, hvor vi forhåbentlig for alvor skal snakke natur, både i Danmark og verden over. Men vi har travlt. I januar i år kom den nye Rødliste fra Aarhus Universitet, hvor forskere opgør hvordan det står til med alle vores dyre- og plantearter herhjemme. Det var ikke opløftende læsning.

Helt præcist er der i dag 4439 arter, svarende til 41,6 pct. af de vurderede arter, som enten er uddøde eller i fare for at forsvinde. I 2010 var antallet af truede arter nede på 2.262. Som præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, udtalte til DR, er udviklingen gået ”fra slemt til værre”.

Der er nok at tage fat på

Hvad er løsningen så? Der er masser af initiativer, man kan og skal tage fat i, men helt lavpraktisk er svaret; plads. Biodiversitetseksperterne siger alle, at vores natur skal have plads og rum. Den skal ikke trænges sammen i små områder, der gennemskæres af landbrug, transport og skovområder, der primært bliver brugt til at Naturstyrelsen kan tjene penge på at sælge tømmer.

Det er afgørende, at natur og biodiversitet har førsteprioritet, og arealerne ikke er underlagt krav om produktion og indtægter. Vi skal sørge for plads til, at naturens dynamik kan udfolde sig frit. Vi skal beskytte sjældne arter og vild natur mod tilgroning, overgræsning og forurening.

Når jeg tager på arbejde på Christiansborg, prøver jeg så vidt muligt at have naturen med mig.

Min rolle som naturordfører og som medlem af Folketinget ser jeg som en stor mulighed for at kæmpe den nødvendige kamp for bedre, vildere og mere unik natur. Ét af Alternativets konkrete naturmål er, at i år 2030 skal 30 procent af Danmarks areal være beskyttet natur.

Derfor er jeg også meget spændt på foråret, hvor vi skal forhandle om en biodiversitetspakke med regeringen.

Udfordringer i Nordjylland

Her I Nordjylland er der mange eksempler på områder, som både har noget unik natur, men også nogle udfordringer, som vi skal tage os af.

Forleden var jeg på vandretur med Anders Horsten, der sidder i Dansk Ornitologisk Forenings bestyrelse.

Der er et stort potentiale for biodiversitet i Rebild Bakker. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Vi gik gennem Rebild Bakker og talte om, hvor stort potentiale, der faktisk er for at gøre bakkerne mere biodiversitetsvenlige. Lige nu går store fåreflokke rundt og æder alt, de kan komme i nærheden af. Græsarealerne ligner nærmest greenen på en golfbane, helt bidt ned. Der er ikke mange blomster eller andet, der titter op, efter sådan en flok har været forbi. Samtidig bliver nogle af siderne på bakkerne endda også slået mekanisk, så heller ikke der er der mulighed for, at forskellige plantearter kunne boltre sig.

Gåturen foregik i solskin og dejligt vejr, men stilheden var tydelig. I fårenes afgræssede område var der ikke meget fuglefløjt og kvidren. Først da vi kom til de lidt vildere områder, vendte naturlydene tilbage. Det ser jeg som en klar indikator på, at den måde bakkerne bliver passet ikke gavner så meget andet natur end fårene og dem, der synes helt lavt, almindeligt græs er pænt.

Det ville være meget bedre for biodiversiteten i det her område, hvis man i stedet for de store fåreflokke satte færre, men større dyr ud. Det kan være køer, bison eller endda heste. De ville ikke gnave græsset så hårdt ned, og det ville give bedre betingelser for blomster, insekter og fugle. De større dyr ville også nemt kunne tage sig af det længere græs på siderne af bakkerne, så det ikke ville være nødvendigt at slå det mekanisk, og også her ville flere blomster og planter så få mulighed for at gro.

Græsningsskov vinder frem som redskab til at få bedre natur, som her i Skindbjerglund. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

I naturområdet Skindbjerglund ved Rold Skov har man allerede gode erfaringer med at sætte 20 hårdføre Exmoor-vildheste ud på de 225 hektar naturområde. Hestene græsser og sørger for, at området ikke vokser helt til, samtidig med at deres hestepærer gøder jorden og skaber gode levevilkår for masser af forskellige planter, insekter og mindre dyr. Det er ikke kun godt for naturen i området, men også for at få flere ud i naturen. Vildhestene har nemlig været så stor en succes, at der har været travlt med at få trykt nye foldere på turistkontoret Rebildporten, fordi mange kommer til området og gerne vil se hestene.

Vi har så mange muligheder for at pleje vores unikke natur – både i Nordjylland og Danmark. På Christiansborg vil jeg gøre hvad jeg kan, for at sætte de bedst mulige rammer op for naturen og for vores fremtid. For vi mennesker har brug for naturen, og det har vi måske glemt lidt.

Men prøv at gå en tur i Skindbjerglund eller andre vilde naturområder nu her, når foråret for alvor bider sig fast. Læg mærke til alt det liv, der pibler op. Prøv at tæl, hvor mange forskellige fuglefløjt, du kan høre. Se, om du kan spotte en af de vilde heste. Og når du kommer hjem, så vil jeg vædde med, at du føler dig lidt rigere end før.