Naturnationalparker bliver mekka for fugle og mennesker

Jeg hepper på Nordjylland, når 10 nye parker skal udpeges

 <i>Foto: Henrik Bo</i>

Foto: Henrik Bo

Af Anders Horsten

biolog og medlem af bestyrelsen i DOF Nordjylland,

Stentoften 26, Rebild,

9520 Skørping

anders_horsten@hotmail.com

NATURNATIONALPARKER:Naturnationalparkerne bliver et mekka for fugle og mennesker.

Naturnationalparkerne er kommet højt på dagsordenen og har givet anledning til heftig debat de seneste måneder.

I disse dage sidder politikerne på Christiansborg og diskuterer, hvor de næste 10 parker skal udlægges i Danmark.

Som ivrig ornitolog krydser jeg fingre for, at politikerne kigger mod Nordjylland, for der kommer til at vente os et uset mylder af fugle i de kommende parker.

Og det er på høje tid at gribe ind, for fuglene forsvinder fra vores landskaber. Bare i løbet af de seneste 40 år har Europa mistet omkring 600 mio. ynglefugle, svarende til cirka hver sjette fugl.

Denne svimlende nedgang har også ramt Danmark, hvor mere end 4 ud af 10 fuglearter nu er truede. Det afspejler sig i koret af fuglesang, som ifølge ny forskning er blevet både svagere og mindre varieret end for bare 20 år siden.

Heldigvis ved vi, hvad der skal til: biodiversitetsforskerne har nøje beskrevet de vigtigste tiltag for at genoprette naturen i Danmark. Det enkle svar er: giv naturen plads og lad den så passe sig selv.

Det inkluderer etablering af store og sammenhængende naturområder, hvor land- og skovbrug ophører, hvor naturlige vandstandsforhold genskabes og hvor store dyr som heste, okser, bison, elge og vildsvin igen får lov at sætte præg på naturen og landskabet.

Når vi sætter naturen fri, giver vi plads til de naturlige processer, som har formet vores landskaber gennem hundredetusinde af år, og som vores mange arter derfor er afhængige af og tilpasset til.

Disse tiltag er netop hjørnestene i de kommende naturnationalparker, hvilket giver et håb om, at vi også i vores tid igen kan få lov at opleve et berusende fugleliv i vores nordjyske natur.

I udlandet har man flere steder eksperimenteret med disse tiltag, og resultaterne er meget lovende:

På Knepp Castle i det sydlige England har 20 års græsning med heste, okser, svin og hjorte i et stort naturområde medført en voldsom fremgang for områdets fugle. Arter som kirkeugle, sydlig nattergal og turteldue, som ellers er ved at forsvinde fra Storbritannien, har oplevet markant fremgang. Senest har også den hvide stork ynglet på slottet. Mere almindelige og velkendte arter som gulspurv, gøg og grønspætte går også frem og opnår større tætheder på Knepp end man hidtil har troet muligt. Det vilde og dynamiske landskab, som er opstået med store, græssende dyr har dermed skubbet til vores viden om fuglene og givet lovning om et fuglemylder, vi kun kan drømme om i dag.

Også i Tyskland har man gode erfaringer med en mere vild natur med store planteædere.

Et godt eksempel stammer fra et gammelt militærområde i Sachsen-Anhalt, Oranienbaum, hvor man siden 2008/2009 har haft heste og okser gående året rundt.

Fuglene har kvitteret med det samme. Sjældne arter som natravn, vendehals og hedelærke er gået frem, og den ubegribeligt smukke og charmerende hærfugl indvandrede kort efter græsningen påbegyndte. I dag er bestanden nået op på hele 31 par, hvilket ikke mindst skyldes de mange insekter, som de store dyr og deres gødning tiltrækker. Hærfugl ynglede i Danmark i 1800-tallet, da der endnu var mange græssende dyr og masser af mad i landskaberne – hvem ved, måske kan vi få den igen, hvis vi sætter naturen fri igen?

I det hele taget bliver det mere og mere tydligt, at tilstedeværelsen af de store dyr året rundt i sammenhængende naturlandskaber er en afgørende faktor i at få fuglene tilbage til landskabet.

Således kunne man i et forsøg i Frankrig vise, at folkekære arter som sanglærke og stær direkte foretrak at opholde sig i samme områder som dyrene, fordi de fremmer livsbetingelserne for fuglene. Begge disse arter er blandt de arter, der er hårdest ramt af tilbagegangen overalt i Europa.

Tilbagegangen i fuglebestandene er sket gradvist og over mange år, så det kan være svært at registrere.

Men set i lyset af, at glæden ved fuglene spiller en stor rolle i mange menneskers dagligdag, skylder vi os selv og vores efterkommere at give dem en hånd. Og vi ved, hvad der virker: Det virker at afsætte plads til en dynamisk natur i store naturområder, hvor skovene får lov at vokse sig gamle, vandet får lov at flyde frit og hvor store pattedyr lever så naturligt, som det er muligt. Det vil ske i de kommende naturnationalparker, og det vil give os mulighed for at opleve et fuglekor og et fuglemylder, som vi knap kan forestille os

Så jeg hepper på Nordjylland, når politikerne snart skal udpege de kommende 10 naturnationalparker!

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden