Regeringen sætter velfærden først – og der er lang vej endnu

Eller var det tid til en ny retning for Danmark? En retning, hvor vi sætter velfærden først, går forrest i klimakampen og i fællesskabet beslutter os for at styrke den samfundsmodel, der har gjort Danmark stærk?

Danskerne valgte en ny retning. Fordi de tror på, at politik gør en forskel. En tro, som vi i den nye regering deler til fulde.

Det er også afspejlet i de første store aftaler, som regeringen har lavet i sit første halve år ved magten.

Tag for eksempel de aftaler om næste års økonomi på blandt andet vores sygehuse, skoler, børnehaver og plejehjem, som regeringen indgik med kommunerne og regionerne i sensommeren.

For kommunerne betød det, at de næste år får et større økonomisk løft, end de fik med alle Lars Løkkes fire økonomiaftaler fra 2016 til 2019 tilsammen. Eller med andre ord: Kommunerne fik i sensommeren flere penge til ældrepleje, folkeskole og daginstitutioner i én økonomiaftale med finansminister Nicolai Wammen (S), end de fik i fire års økonomiaftaler med Claus Hjort Frederiksen (V) og Kristian Jensen (V) sammenlagt.

For regionerne, som bl.a. driver vores sygehuse, var økonomiaftalen med regeringen også bedre end normalt. Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V) slog det fast med syvtommersøm ved at kalde det ”det største løft af sundhedsområdet siden finanskrisen”.

Men velfærden skal ikke kun løftes i økonomiaftalerne. Finansloven er også helt central. Derfor er det væsentligt også at fremhæve de dele af den nyligt indgåede finanslov, der styrker vores fælles velfærd.

For det første er finansloven startskuddet for indfasning af minimumsnormeringer i daginstitutionerne. For det er afgørende, at der er tilstrækkeligt med pædagoger, hvis der skal være både tid og kvalitet til vores børn, når de er i vuggestue eller i børnehave.

For det andet styrker vi med finansloven vores fælles folkeskole med en halv milliard ekstra næste år stigende til en hel milliard om fire år.

For folkeskolen fortjener flere penge. Og de børn, vi sender i skole, fortjener at få de kundskaber og færdigheder med fra deres skoletid, som de har brug for til at kunne tage en videre uddannelse og udfolde deres fulde potentiale.

For det tredje afsætter vi på finansloven penge til at ansætte flere sygeplejersker. For det er travlt i vores sundhedsvæsen. Derfor fortjener vores dygtige sundhedspersonale at få nogle flere kolleger.

Og endelig tilfører vi med finansloven 600 mio. kr. årligt til psykiatrien, som alt for længe har været underprioriteret. Det betyder ikke, at alle problemer i psykiatrien dermed er løst – så langt fra. Men det er en begyndelse, og regeringen arbejder også stadig for at lave en langsigtet 10-årsplan for psykiatrien.

Og det gælder generelt for de ting, jeg her har oplistet: At det ikke er løsningen på alle de problemer, der er for vores velfærd. Men det er en start.

Vi bliver nødt til at være helt ærlige. Alle danskere kommer ikke til at kunne mærke, at kommunerne og regionerne har fået flere penge til velfærd i økonomiaftalerne og finansloven.

Derfor siger vi også mere forsigtigt i Socialdemokratiet: Det her er de første skridt. Og det er udtryk for en regering, der har lyttet til danskerne, sætter en ny retning og sætter velfærden først.

Men der er lang vej igen.