DEBAT Skoler

Sænk ambitionsniveauet for fjernundervisning – nu

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Knud Hassing Povlsen, fhv. overlærer, Hellevangen 2, 9210 Aalborg SØ. knudhassingpovlsen@gmail.com

Forældre og lærere har det svært med fjernundervisning.

Kravene til, hvad elever i Aalborg Kommune skal lave hjemmefra, får kritik fra flere – bl.a. af Aalborg Lærerforening og Foreningen af forældre til børn med særlige behov, BHOV Aalborg. Formanden for Aalborg Lærerforening, Karsten Lynge Simonsen, efterlyser en justering af ambitionsniveauet i forhold til nødundervisning/hjemmeundervisning.

Forvirringen om omfanget af nødundervisning vokser. I forbindelse med nødundervisningen blev eleverne i en 6. klasse på en af Aalborg-skolerne bedt om hjemme at løse opgaver i fagene engelsk, historie, madkundskab, matematik, natur/teknologi og tysk. 6. klasse-elevopgaverne fylder ikke mindre end 61 avislinjer i NORDJYSKE… (18.3.) Forældreorganisationerne Skole og Forældre og Folkeskoleforældre opfordrer begge til, at ambitionsniveauet for nødundervisningen sænkes. Enig!

Alle partier bakkede op, da Folketinget i coronakrisens tegn (19.3.) vedtog en hastelov om nødundervisning af landets ca. 700.000 skoleelever.

Ifølge bekendtgørelsen fra Undervisningsministeriet skal nødundervisningen tilrettelægges efter den enkelte elevs behov i den udstrækning, det er praktisk muligt i den ekstraordinære situation, vi befinder os i. (folkeskolen.dk 20.3.) Budskabet fra Danmarks Lærerforening er, at cirkulæret for sund fornuft skal anvendes i nødundervisningen på baggrund af lokal dialog.

Sænk ambitionsniveauet og prioriter, hvad der er vigtigst, især set i børnehøjde! Overlad undervisningen til lærerne efter samme principper som i den banebrydende ”Bekendtgørelse om Maalet for Folkeskolens Undervisning” af 24. maj 1941. Under den mørkeste del af den tyske besættelse fastslog Undervisningsministeriet, at det var op til læreren, ingen andre, via metodefrihed under ansvar at nå målet for undervisningen!

Lærerens metodefrihed under ansvar er den eneste konstruktive vej frem både for nødundervisningen og i fremtiden, selv om de offentlige arbejdsgivere håber, at nødundervisningen i corona-krisens tegn skaber en gratis facitliste og ”pædagogisk åbenbaring”: nye digitale arbejdsmetoder…

Skolehistorisk set har vi kun oplevet nødundervisning for mange tusinde elever tre gange: Under og efter Anden Verdenskrig, under lockouten af lærerne i 2013 og i dag. Under og efter Anden Verdenskrig var det politisk forståelse for et sænket ambitionsniveau, prioritering af opgaverne og lærernes metodefrihed under ansvar, der pga. beslaglagte eller evakuerede skoler skabte behov for nødundervisning på bl.a. andre skoler, forsamlings- og menighedshuse og biblioteker.

De offentlige arbejdsgiveres hykleri i disse Corona- og nødundervisningstider er grænseløs. Skoler og institutioner skal være i løbende kontakt med børn og unge, der ikke får den nødvendige støtte hjemme til at kunne deltage i nødundervisningen, lyder det i en fælles udmelding fra S-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og KL.

Ironisk nok havde hverken den daværende SRSF-regering eller KL ingen problemer med i strid med grundlovens § 76, elevernes ret og pligt til undervisning, ved under lockouten af lærerne i 2013 at tvangshjemsende tusindvis af tvangsinkluderede elever uden hjælp eller undervisning i fire uger. Nødundervisningen bestod i 2013 af næsten ingenting! Altså systematisk omsorgssvigt iscenesat af SRSF-regeringen! Hensigten helligede midlerne. Plejer er død. Nu er det kun ambitionsniveauet for SRSF-reformskolen og nødundervisningen, der er forankret i den blå luft…

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.