Skal vi på tvangsarbejde igen til efteråret?

SYGEHUSE: Tvangsarbejde på nordjyske sygehuse. En lige lovlig voldsom påstand måske, men fakta er, at under forårets corona-krise blev mange af regionens narkosesygeplejersker pålagt at skifte arbejdsplads. Nogle til intensiv- og corona-intensivafdeling på sygehuset, hvor de arbejder, en stor del til et helt andet sygehus.

Kun ganske få meldte sig frivilligt.

Så hvis nordjyske borgere, politikere og sygehusledelse tror, det var frivilligt, er der kun at sige: I tager fejl – vi blev beordret.

Med kort varsel blev vi pålagt at møde andre steder med nye arbejdstider, til en type arbejde, vi ikke er vant til – og som mange ikke er uddannet til eller har prøvet før – uden nogen form for tidshorisont.

Mange af regionens narkosesygeplejersker siger, at de føler sig som køer, der bliver drevet rundt – uden hensyn til deres eller deres familiers behov.

Mange fortæller, at arbejdsmiljøet ligger i ruiner på deres afdelinger.

Spørg enhver psykolog, hvad der kan ske, hvis du placerer et menneske et ukendt sted. Med nye mennesker. Giver det en ansvarsfuld, kompliceret og delvis ukendt opgave. Med risiko for eget

helbred. Uden tidshorisont. Læg dertil, at det ikke er frivilligt, der er ingen vej udenom.

Kunne svaret været en stressreaktion?

Flere narkosesygeplejersker har været ramt af stress og har været sygemeldt efter forårets coronakrise.

Hvad kunne sygehusledelserne have gjort anderledes? Mange ting.

Men som de fleste andre borgere forstod de nordjyske narkosesygeplejersker selvfølgelig alvoren i situationen.

Vi havde forståelse for, at det var en ukendt situation, hvor opgaver måtte løses på nyemåder.

Narkosesygeplejersker har en to-årig specialuddannelse oven på den almindelige sygepleje uddannelse.

Udover at bedøve selvstændigt deltager vi i katastrofeberedskabet, sygehusenes hjertestop teams, er med til at flytte patienter mellem sygehuse med ambulance/helikopter m.m.

Vi er med andre ord en lille højtuddannet/specialiseret gruppe med stor fleksibilitet.

Vores forståelse slutter dog, når der ikke har kunnet laves en aftale om kompensation for de mange brud, der er sket på vores overenskomst, men at det skal afgøres i arbejdsretten.

Vores forståelse er også væk, når vi narkosesygeplejersker igen er blevet tvunget til at være i beredskab og tvinges til at deltage ved en evt. næste coronabølge.

Sygehusledelsen har meddelt, at de helst ser, at vi deltager frivilligt i coronaberedskabet.

Men sandheden er, at næsten ingen narkosesygeplejersker har meldt sig frivilligt. Så de er igen blevet pålagt det. (Her hjælper det symbolske beløb, vi får tilbudt, ikke meget).

Den form for tvang/pålæg, der udøves nu, virker ikke som moderne ledelse i år 2020.

Det er vanskeligt at se, at det skaber motiverede medarbejdere. Og nordjyske patienter bør vel kunne forvente at blive plejet og behandlet af motiverede medarbejdere.

Nogle mener også at motiverede medarbejdere er mere produktive.

Vi ser desværre ikke lyst på efteråret. Skal vi på tvangsarbejde igen?