DEBAT Skoler

Skolereform har negativ effekt på undervisningen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Knud Hassing Povlsen,fhv. overlærer, Hellevangen 2, 9210 Aalborg SØ, knudhassingpovlsen@gmail.com

FOLKESKOLE:Aalborg Kommune vil i forbindelse med det kommunale budget for 2021 knække kurven, så færre børn henvises til specialundervisning i folkeskolen. Det skal ske ved at afsætte ekstra fem mio. kroner pr. år til en mellemting mellem almindelig undervisning og specialundervisning. (NORDJYSKE 9.9.)

For ca. 30 år siden lukkede politikerne i Aalborg Kommune Heldagsskolen på Østre Allé. Ifølge politikerne var Heldagsskolen for dyr og for dårlig. I 2012 viste Rambøll-rapporten for Undervisningsministeriet, at heldagsskoler selv med mange ekstra midler ikke giver bedre resultater! Folkeskoleforligspartierne hævder fortsat, at ”reformskolen” med den ikke-finansierede heldagsskole og den ødelæggende spareøvelse forklædt som inklusion sikrer et fagligt løft. Over 50 afsluttende evalueringer siger det modsatte…

Ifølge OECD’s årlige kig på uddannelse i OECD-landene, Education at a Glance, er folkeskolereformens forøgelse af timetallet enestående. 10.000 færre lærere end for 10 år siden skal nu undervise 35 pct. flere timer end før ”reformen”, mens lærerne tvinges til at arbejde gratis én ekstra dag pr. uge. Dikteret af Finansministeriet/regeringen er Danmarks udgifter til skole og uddannelse faldet i perioden 2012-17 med 1,9 pct. både samlet set og opgjort pr. elev/studerende.

Da folkeskolereformen med heldagsskolen blev præsenteret på undervisningsministerens Sorømøde i 2013, lød der ikke noget om hverken fag, skoleudvikling eller pædagogik, men om New Public Management (NPM)-konkurrencestatens skoleledelse.

Folkeskolen skulle nu ledes som en statsstyret fabrik for alle med NPM-slagord som forandringsrejse, vitaliseringsmiljøer, værenskompentence, oplevelseskompetence, det selvprogrammerende barn, proaktive værktøjer, udrulning, brændende platforme, forandringspotentialer, faciliteringsprocesser, komfortzone, benchmarking, feedforwardprocesser, læringsrum…

Den politiske betydning af Sorømødets NPM-slagord kan ikke overvurderes. Folkeskolen er overtaget af anti-faglige politikere, politiserende embedsmænd, eksperter med ”de rigtige” meninger og data- og kursusindustrien. Kommunale visioner, karakterjagt, topstyring, absurd test- og måletyranni og pseudoarbejde sætter folkeskolens dagsorden.

Mens politikerne og KL pointerer, at med reformen bliver eleverne så dygtige, som de kan, udstilles SRSF-heldagsskolens fallit og de skolepolitiske test- og data-skønmalerier.

I Aalborg Kommune hævder Skoleforvaltningen i sin vanvittige synlig læring-propaganda på skolerne, at alle elever endog kan se, de bliver dygtigere hver dag!

På nettet fortæller test og data om skolerne ofte det modsatte, bl.a. om ro og orden. Politikerne, KL-skrivebordsgeneralerne, eksperterne og kursusindustrien scorer et selvmål af dimensioner!

Politikernes, KL’s og de politiserende eksperters påstande om mirakelkure som heldagsskolen, test, data, synlig læring og metode, der virker er spin og pure opspind. I 2015 var der ifølge tænketanken Cepos 627 skoler, der gjorde eleverne bedre, end man kunne forvente. 603 skoler gjorde børnene en bjørnetjeneste med en negativ undervisningseffekt…

Jeg sætter ikke de kontrol-, lærings- og databegejstrede politikere eller eksperter i gabestokken. Det gør de selv! Ifølge politikernes egne udvalgte oplysninger er reformfiaskoen total. Udvalgte data, testresultater og kommunale nøgletal fra Undervisnings-, Social- og Indenrigsministeriet giver på nettet fortsat mange skoler taberbetegnelsen negativ undervisningseffekt…

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.