Leder: En bastard af et OL

Sådan kan en OL-kritisk og lettere mavesur vinkel normalt anlægges. Den positive indgangsvinkel er en global hyldest til verdens bedste sportsudøvere, der i to uger er samlet på få kvadratkilometer.

Nu er jeg som sportsjournalist inficeret med en OL-virus, der gør mig helt kulret i løbet af de cirka to ugers sportsfestival. Sædvanligvis er sommer-OL et sandt mekka for en

sportsnørd, men i år er det svært at se fornuften i at afvikle verdens suverænt dyreste sportsbegivenhed. De glade OL-dage fra Rio de Janeiro i 2016 bliver næppe gentaget.

På bagkant af en EM-oplevelse, hvor alle givet kan blive enige om, at tilskuerne spillede en væsentlig rolle i afviklingen af fodboldmesterskabet, devaluerer det i dén grad OL, at man ikke kan afvikle legene med tilskuere på tribunerne. Det svarer lidt til, at du bygger verdens største musikscene og får Rolling Stones og Beyonce til at spille uden publikum. Det giver heller ikke nogen mening.

Og så er der det rent sundhedsfaglige aspekt.

Jeg er ikke virolog, men jeg kan da læse mig frem til, at man må forvente en eller anden form for smittespredning ved OL. Nok er vi godt med i forhold til corona-bekæmpelsen i Danmark, men er man også det i Indien, Brasilien og USA? For de lande er jo også inviteret med til højbords, når de kommende to ugers OL-menu skal indtages.

Der er helt sikkert en masse kommercielle hensyn, der trumfer hensynet til den enkelt atlets sikkerhed. Sådan noget taler man naturligvis ikke højt om, for det vil jo blot stille skandaleombruste IOC i et endnu dårligere lys. OL afvikles med garanti uden skelen til de mange timers hård træning, der er lagt i OL-deltagelsen for de tusindvis af deltagere.

Det er ene og alene et spørgsmål om at beskytte den 200 milliarder store investering, som OL i Tokyo har udviklet sig til at blive.

Det er på én og samme tid glædeligt og sørgeligt, at OL afvikles. Glædeligt, fordi de føromtalte atleter ikke skal frarøves chancen for at deltage ved et OL. Samtidig skammeligt, at legene i Tokyo afvikles, fordi det for altid vil stå som en bastard af et OL. Ingen tilskuere og ingen folkelighed.

Atleterne får ikke den fulde olympiske oplevelse med. Det plejer at være samhørigheden og oplevelsen af, at hele verden er samlet i et madtelt i OL-byen. Den fornemmelse kommer med garanti ikke i år, og hvad er der så egentlig tilbage at afvikle OL for?

Måske ikke så meget andet end stormagternes kamp for at vinde det moderne våbenkapløb på medaljeskamlen og IOC’s pleje af kommercielle interesser.