Tak til Mor Danmark for corona-krisehåndtering

Tak til Mor Danmark! - alias statsminister Mette Frederiksen, der samstemmende med hendes politiske støttepartier reagerede prompte, da ”frø af ugræs var føget over hegnet” i skikkelse af corona-pandemien. Her var ingen nølen, men en nødvendig resolut handling i skikkelse af at lukke nationen ned.

Det var et enigt folketing, der stod bag beslutningen, men der kom desværre skår i enigheden, da det - med Jakob Ellemann-Jensen (V) spidsen (må hans sokker krybe i vask!) i al sin gru gik op for ham, at Mette F.s popularitetskurve steg faretruende!

Selv det store udland gav sympatitilkendegivelser over Mettes mod og handlekraft ”Hvad gør vi nu, lille du?” Jo, sædvanen tro leder oppositionen med lys og lygter efter en eller anden fod- eller procedurefejl, begået af regeringen, som man kan hænge regeringen op på.

Skulle en sådan forefindes, er den naturligvis tilgivet i lyset af det altoverskyggende problem - befolkningens helbredstilstand, der kræver omgående handling og stillingtagen, en stillingtagen, der må hvile på regeringen, og ikke på eks. Statens Serum Institut m.fl. som jeg har dyb respekt for, men hvis opgave er at oplyse den siddende regering om tilstanden p.t. og overlade den videre beslutning til beslutningstagerne - regeringen!

Og så er Danmark kommet i den lykkelige situation, at landet forhåbentligt skal lukke op igen. Det bliver en vanskelig beslutning, idet vandene er delte.

Jeg har fuld forståelse for, at mange ønsker landet tilbage til normale tider - ingen tvivl om det, men der er utroligt vigtigt at kende de eventuelle konsekvenser.

Følelserne har fået frit spil, og der er iblandt nogle, der har hængt fornuften til tørre på stumtjeneren - smittefaren er jo ikke overstået endnu.

Det mest rystende eksempel på uforstand overværede jeg, da jeg i tv så og hørte en borgmester i en sydjysk kommune sige: ”Vi skal have den dansk-tyske grænse åbnet omgående af hensyn til tyske turister i Danmark - og jeg tager det fulde ansvar! At tænke sig, at det skulle times mig at opleve Kristi genkomst - og så i skikkelse af en borgmester. Gad vide om en ”kæde” efterfølgende skifter ejermand?

Fuld forståelse for regeringens forsigtige genåbnings-plan, og en indlysende aversion mod at åbne landets grænser for svenskerne . De kørte jo deres eget noget tvivlsomme program.

I øvrigt undrer det mig, at Sverige ikke gjorde som tidligere op til en verdensomspændende katastrofe - udbruddet af Anden Verdenskrig 1940 - at erklære sig neutrale?

Det virkede jo tilsyneladende ganske udmærket dengang - for Sverige?