DEBAT Uddannelse

Unge er ude i et helt forkert kapløb om prestige

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Peter Møller Pedersen,uddannelsesdirektør, Professionshøjskolen UCN, Selma Lagerlöfs Vej 2, 9220 Aalborg Øst

UDDANNELSE:Når et notat fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser, at kun fem procent af de unge med de højeste karakterer fra gymnasiet søger ind på de fire største velfærdsuddannelser, så er der noget galt.

En del af problemet skal findes i det nuværende optagelsessystem.

Det kommer desværre ikke som nogen stor overraskelse, når et nyt notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at hele 30 procent af de unge med et karaktergennemsnit på 9,1 eller derover vælger at søge ind på de samme fire uddannelser: medicin, jura, statskundskab og psykologi.

På UCN uddanner vi blandt andet fremtidens lærere, pædagoger og sygeplejersker.

De tre uddannelser kan sammen med socialrådgiveruddannelsen kun tiltrække fem procent af den samme gruppe unge.

Er det overhovedet et problem, at det forholder sig sådan? Ja!

Det er vigtigt for vores samfund, at de unge vælger uddannelser, som passer til dem, og som de er motiverede for. Det giver en bedre oplevelse af studielivet og et større udbytte af uddannelsen.

Vi ved også, at risikoen for frafald fra uddannelserne er mindre jo mere velovervejet et uddannelsesvalg er.

Når man hører tallene ovenfor, får man den fornemmelse, at der er en del unge, der uden videre refleksion deltager i et kapløb om at komme ind på de uddannelser, som de anser som mest prestigefyldte – nemlig de uddannelser med den højeste adgangskvotient.

Dermed har man ingen garanti for, at de har sat sig grundigt ind i, hvad uddannelsen i virkeligheden går ud på og kan føre til. Og det er et problem, for så har vi ingen sikkerhed for, at det er de mest motiverede studerende, der kommer ind på uddannelserne.

Vi har heldigvis rigtig mange dygtige studerende på vores velfærdsuddannelser på UCN. De skal være med til at udvikle fremtidens professioner og kan bidrage til at give større prestige til nogle af de professioner, som indiskutabelt er med til at forme vores samfund. At have med børn, unge, udsatte, syge mennesker at gøre er noget af det mest værdifulde, man kan bruge sit arbejdsliv på.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen udtrykker bekymring for uddannelsessnobberi og drømmer om, at flere unge som lærere vil vælge at undervise næste generation eller vælge pædagogfaget til glæde for børn, unge og udsatte.

Jeg deler ministerens holdning og håber ligesom hende, at flere vil vælge velfærdsuddannelserne.

Jeg byder hendes udmelding velkommen, for det giver nemlig håb for, at vi sammen kan arbejde på en løsning af problemet.

For hvorfor fravælges velfærdsuddannelserne af unge med de højeste tal i studenterhuen?

Jeg mener, at en af årsagerne kan være manglen på en samlet politisk strategi for velfærdsuddannelserne i Danmark.

En samlet strategi med en række målrettede indsatser vil sende det signal til de unge mennesker, der står foran valg af videregående uddannelse, at også velfærdsuddannelserne er prestigefyldte og fundamentalt afgørende for Danmarks fremtid. Heldigvis har uddannelses- og forskningsministeren taget de første skridt til en sådan strategi.

En del af problemet ligger i optagelsessystemet, som i høj grad bidrager til kapløbet om at komme ind på uddannelser med høje adgangskvotienter.

Vi ved fra forskningen, at der er en tæt sammenhæng mellem karaktergennemsnit og hvor studieegnet, man er.

Så jeg taler ikke for, at karakterer fra ungdomsuddannelserne ikke skal spille en rolle i optagelsessystemet.

Problemet opstår, hvis karaktererne får for ensidigt et fokus.

Erfaringer nationalt og internationalt viser, at hvis de unge får større viden om potentielle uddannelser og erhverv, så vil de vælge på et mere oplyst og nuanceret grundlag. Og de vil vægte motivation højere end prestige.

Flere studieintroducerende og afklarende forløb vil give de unge flere parametre at vælge ud fra og dermed mindske fokusset på ikke ”at spilde” et højt gennemsnit. En sidegevinst er, at unge med større kendskab til uddannelsen er mere tilbøjelige til at vælge rigtigt første gang og dermed mindste frafaldet.

En undersøgelse fra EVA har vist, at blandt de studerende, der ikke føler sig sikre på deres uddannelsesvalg, falder 37 pct. fra i løbet af første studieår, mens dette kun gælder for 15 pct. af de studerende, der føler sig meget afklarede om deres uddannelsesvalg.

Der er fra politisk side gang i en evaluering af optagelsessystemet.

Jeg håber, at konklusionerne bliver, at vi fremover skal basere optagelsen på flere parametre end karaktergennemsnittet. Man kunne inddrage elementer af optagelsesprøver, optagelsessamtaler eller andre former for afklaring af motivation i optagelsesprocessen.

Man kunne også som i Holland indføre ”matching” som en obligatorisk del af optagelsesproceduren.

Matchingproceduren indebærer, at den uddannelsessøgende i forbindelse med ansøgningen udfylder et online-skema om kendskab til og motivation for den ønskede uddannelse, og derefter deltager i en åbent hus-dag på den pågældende uddannelse, hvor der er undervisningssessioner og mulighed for at møde studerende og undervisere.

Hos UCN håber vi, at så mange som muligt vil sætte sig ind i hvilke muligheder, der findes inden for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, og ikke kun blindt stirre på karaktergennemsnittet.

For medicin, jura, statskundskab og psykolog er uden tvivl det rette valg for nogen, men der er et væld af andre spændende muligheder derude.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.