DEBAT Ældre

Væk med al bureaukrati i ældreplejen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Knud Kristensen, Klokkestabelen 80, 9000 Aalborg, knukrist@mail.dk

ÆLDREPLEJE:”Jeg vil have ordentlighed”. Sådan udtrykker rådmand Jørgen Hein sit krav og sit ønske i NORDJYSKE (19.11.).

Baggrunden er en række artikler i avisen den seneste tid om kritisable forhold på plejehjem i Aalborg Kommune, hvor plejehjemsbeboere har oplevet forskellige former for omsorgssvigt, hvor det specifikt er omtalt, at beboere har oplevet manglende refleksion på nødkald, dårlig pleje og hygiejne og manglende måltid inden sengetid som eksempler.

Det er meget klædeligt, at Hein understreger, at kritikken bør rettes mod politikkerne og ikke mod plejepersonalet.

Hein tager i artiklen kritikken til sig og gør opmærksom på, at ”vi vil lære af vores fejl”.

Han nævner bl.a., at der vil blive iværksat tiltag, som skal styrke fagligheden og kvalitetssikre indsatserne, og at der skal være mere fokus på kommunikationen mellem ledelse og pårørende.

Der skal afholdes kurser i ”styrket borgerkontakt, ligesom der skal ansættes en eller flere pårørendevejledere.

Samtidig skal der indføres mere kontrol af kommunens 40 plejehjem med flere uvarslede tilsynsbesøg.

Artiklen genopfrisker oplevelser med hjemmeplejen i Aalborg Kommune i forbindelse med min nyligt afdøde svigermors seneste tid som hjemmeboende i eget hus i Aalborg Øst.

Indledningsvis er det vigtigt at understrege, at medarbejderne på alle måder er kompetente og engagerede og brænder for at levere pleje og omsorg med et meget stort hjerte. De er guldet. Det er samtidig kendetegnende, at de ofte er tidspresset og sender visse stresssignaler.

Årsagerne kan være mange. Umiddelbart er mangel på personale en logisk forklaring. Som følge af det pressede miljø er sygdomsfrekvensen sikkert også et stykke over gennemsnittet. Det er lidt en ond spiral, som medfører, at arbejdspresset vokser endnu mere.

Konsekvensen er, at medarbejderne helt enkelt ikke har mulighed for at udføre de opgaver, som den plejekrævende har behov for og er blevet stillet i udsigt, og så får stressniveauet lige en tak mere opad.

I min svigermors tilfælde kom det til udtryk ved, at aftalte besøg ikke blev afholdt, diverse misforståelser, sikring af medicinindtag ikke var tilstrækkelig, vask og toiletbesøg etc. kiksede.

Det skabte ganske naturligt en vældig utryghed for min svigermor, og det er jo ikke sundhedsfremmende, og det er ikke værdigt, at en ældre dame på 94 skal udsættes for den type oplevelser i sin sidste tid.

Nu var min svigermor i den heldige situation, at hun havde sine tre børn tæt på, og det kunne i nogen grad kompensere for de talrige svigt, som hun oplevede. Men det er da tankevækkende, at det jo ikke er alle plejekrævende ældre, som har den mulighed, og jeg tør ikke tænke på, hvordan min svigermor havde klaret det hele, hvis ikke hun havde haft sine børn i nærheden.

Det er jo nærliggende tanke at søge en løsning på denne nedadgående spiral ved at ansætte flere medarbejdere i plejesektoren.

Ved opslag på nettet ser det ud til, der lige nu er 35 ubesatte stillinger indenfor pleje og omsorg i Aalborg Kommune, og jeg fornemmer, det er almindelig kendt, at det ikke er særlig let at tiltrække nye kvalificerede medarbejdere til disse jobs.

Det er sikkert ikke fordi, at der ikke er mange potentielle ansøgere, som i bund og grund vil brænde for at kunne gøre en kærlig og omsorgsfuld forskel til gavn for plejekrævende ældre medborgere. Ventelister for at kunne få job på hospices peger i den retning, men af en eller anden grund opleves det ikke som tilstrækkelig attraktivt at blive plejemedarbejder i Aalborg Kommune.

Det er således ikke sandsynligt, at flere ressourcer = flere varme hænder er nogen realistisk løsning. Tværtimod kan man frygte, at situationen er således, at hver gang der er to veltjente plejemedarbejdere, som vælger at stoppe – eller bliver syge – så vil der kun være en ny medarbejder som erstatning.

Jeg tror ikke, det er helt usandsynligt. Blikket må derfor rettes i andre retninger. Det er vist almindelig kendt, at der gennem de seneste mange år har indfundet sig et stigende kontrolniveau i hele den offentlige sektor.

Mange har talt om afbureaukratisering, men i virkelighedens verden går det fortsat den anden vej, og Heins dugfriske forslag til og ønske om mere kontrol jf. ovenfor er blot et eksempel. Det er ikke fremmende for et attraktivt og tiltrækkende arbejdsmiljø.

Det lyder til, at regler, kontrolskemaer, regneark og systemer fuldstændig har taget overhånden i den offentlige sektor generelt – og herunder ikke mindst i plejesektoren – gennem de seneste mange år. Der vil naturligvis altid være et basalt behov for at lave visse registreringer om medicinforbrug, særlige hændelser, særlige observationer m.v. i forhold til den plejekrævende, men rigtig mange undersøgelser og analyser viser også, at der bruges uanede mængder af tid på at udfylde skemaer og regneark, som ikke tilfører nogen velfærdsværdi overhovedet.

Udpræget tidsspilde på mellem 20 og 40 procent af arbejdstiden er ikke ualmindelige konklusioner i disse undersøgelser.

Man skal huske på, at plejemedarbejdere er mennesker, der drives af indflydelse, tillid, stolthed og respekt. Sådan er den menneskelige natur skruet sammen. En sosu-assistent har også brug for pleje og omsorg. De har ikke behov for at blive betragtet som robotter, der kan styres med programmer, systemer og regneark.

Jeg kan reelt ikke se andre løsninger på de aktuelle udfordringer i plejesektoren end, at der skal en arbejdsmiljømæssig ”revolution” til. Vis dog tillid til de ansatte og vis dem respekt og interesse. Tro dog på, at den, som er tættest på borgerne, bedst ved, hvordan den nødvendige kærlighed, pleje og omsorg praktiseres. Væk – helt væk – med alle unødvendige skemaer og unødvendigt bureaukrati. Det vil medføre en voldsom forøgelse af den samlede plejekapacitet i sektoren, som kan bruges til det, der er hensigten. Medarbejdertilfredsheden og medarbejderstoltheden vil stige betragteligt.

Sygefraværet vil falde, og det vil igen blive mere attraktivt at søge mod de jobs, som rigtig mange mennesker i bund og grund brænder for at være en del af.

Indtil det sker, vil det kun gå en vej i sektoren – og det er den forkerte vej, og jeg har vanskeligt ved at se, at Heins forslag vil flytte noget som helst.

Som Hein ganske rigtigt udtrykket det, så peger pilen mod politikkerne, som er ansvarlige for udviklingen. Løsningsmulighederne på den korte bane er begrænsede, men et 180 graders paradigmeskifte vil skabe en helt ny platform for alle de dygtige og engagerede medarbejderes muligheder for at praktisere det, de brænder for. Det her handler ikke om flere penge eller nye bevillinger. Det handler om at bruge det, der er, på en anden og mere naturlig facon.

Det vil være politisk ”ordentlighed”.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.