Nordjyske mener

Nordjyske mener: Byen er ikke neutral

Kathrine Lykkegaard Jeppesen er redaktionschef på Identitetsredaktionen hos Nordjyske. 
Kathrine Lykkegaard Jeppesen er redaktionschef på Identitetsredaktionen hos Nordjyske.  Foto: Martél Andersen / Grafik: Malte Keld Nielsen

De fleste af os tænker nok ikke over det til hverdag.

Men når vi bevæger os rundt i vores byer, er en park ikke bare en park. En plads er ikke bare en plads. 

Vi taler ofte om byens rum som noget neutralt. Men sådan er det ikke.

Ethvert byrum lægger op til bestemte måder at opholde sig på. Bestemte aktiviteter. Bestemte mennesker.

Nogle gange er det et bevidst valg. Andre gange er det resultatet af vaner eller blinde vinkler.

Og det betyder, at nogle mennesker føler sig mere hjemme end andre i dele af vores nordjyske byrum. 

En nylig undersøgelse viser, at piger allerede fra 9-10-årsalderen gradvist trækker sig fra det offentlige rum på grund af en oplevelse af at føle sig overvåget og mangel på steder at trække sig tilbage.

Det rejser et interessant spørgsmål.

Hvis nogle grupper bruger byens rum mindre end andre, hvad sker der så, hvis man giver dem lov til at sætte retningen?

Det spørgsmål stillede man sig i Frederikshavn.

Her lod kommunen 38 piger og unge kvinder fra 7. klasse til 3.g arbejde med idéer til et stiprojekt på halvanden kilometer gennem Frederikshavn midtby, der knytter alle byens parker og uddannelsesinstitutioner sammen. 

Pigerne og de unge kvinder foreslog former, farver, natur, æstetik - og vigtigst var mindre opholdsrum. 

Det afgørende er, hvad der skete bagefter.

For udendørs idræt og bevægelse var faktisk oprindeligt tænkt ind i projektet. Men pigerne ønskede sig noget helt andet. Derfor stod projektgruppen ved en skillevej: Skulle man følge de oprindelige forestillinger om, hvad området burde indeholde, eller skulle man lytte til dem, man havde bedt om input?

Man valgte det sidste.

Dermed handler historien fra Frederikshavn om mere end piger og en park. Den handler om, hvem der får lov til at sætte aftryk på de fælles rum.

Og den handler om noget af det mest grundlæggende i enhver by: Oplevelsen af, at man hører til.

Derfor er spørgsmålet større end projektet i Frederikshavn.

For der bliver udviklet byrum i stor stil rundt omkring i landsdelen. Men hvad er det egentlig for nogle byrum, vi får skabt? Og er de for alle? 

Det er netop den diskussion, Nordjyske inviterer til 25. juni.

Mød Sidsel Hye-Knudsen, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, Linda Hanghøj Haunstrup-Skov, kulturkonsulent i Frederikshavn, og Jens Rex, stadsarkitekt i Aalborg, til en samtale om de valg, der former vores fælles rum.

For når vi bygger byer, bygger vi ikke bare stier, pladser og parker.

Vi bygger også forestillinger om, hvem der hører til i dem.

Kathrine Lykkegaard Jeppesen er redaktionschef for Identitet.

Nordjyske Live: Hvem er vores byer indrettet til?

Vi byudvikler i vilden sky, men hvad er det egentlig for nogle byrum, vi får skabt? Er de for alle? Nylige undersøgelser viser fx, at kvinder og piger allerede fra 9-års alderen trækker sig fra at bruge offentlige rum og fritids- og idrætsfaciliteter.

Mød Sidsel Hye-Knudsen, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, Linda Hanghøj Haunstrup-Skov, kulturkonsulent i Frederikshavn, og Jens Rex, stadsarkitekt i Aalborg, til en snak om maskuline byrum og potentialerne for at tænke vores byer helt anderledes.

Talken er en del af en ny serie af samtaler om arkitektur og byudvikling skabt i et samarbejde mellem Utzon Center og Nordjyske.


Tid: Torsdag 25. juni kl. 16.00–18.00 (dørene åbnes kl. 15.30)
Sted: Nordjyskes Sky Lounge, Østre Havnegade 63-65, 9000 Aalborg
Tilmeld dig her Tilmelding senest onsdag 24. juni kl. 12.00

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden