Vanvittigt lav straf for at køre vanvidskørsel

LOVGIVNING: Hvis jeg en aften beslutter mig for at køre gennem Vesterbro med 180 kilometer i timen og mod færdselsretningen, vil jeg blive straffet for vanvidskørsel.

Da der mærkværdigvis ikke kommer nogen til skade, vil jeg blive dømt efter straffelovens § 252 for ”forsætlig fareforvoldelse” i trafikken.

Det takseres i dag til en straf i intervallet 20 dages betinget fængsel og op til seks måneders ubetinget fængsel.

Det er et fuldstændig latterligt niveau og har absolut ingen præventiv virkning på de mennesker, der vælger at køre vanvidskørsel og dermed udsætte andre menneskers liv for overhængende fare.

Hvis jeg tager et jagtgevær og skyder på en forbipasserende i et forsøg på at dræbe vedkommende - men misser - så vil jeg efter al sandsynlighed blive dømt 8-10 års fængsel for drabsforsøg.

Forskellen fra turen op ad Vesterbro med 180 km/t i den forkerte vejbane er, at jeg her ikke havde til hensigt at dræbe nogen. Derfor den mildere straf for vanvidskørslen.

De fleste borgere vil imidlertid nok mene, at det dybest set ikke er min skyld, at jeg med 180 i timen i bymæssig bebyggelse ikke slår nogen ihjel.

Alligevel opererer vi med så voldsom – og for mange mennesker uforståelig - forskel i strafniveauet på total vanvidskørsel (der let kunne resultere i drab), og så det egentlige drabsforsøg.

Tager vi til sidst igen vanvids-turen op ad Vesterbro, nu med et trafikdrab til følge, vil føreren blive dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med vanvidskørsel. Her oplyser Rigsadvokaten at straffen i dag ligger på 16-18 måneders fængsel i normaltilfældet. Ja, du læste rigtigt: Halvandet år, dvs. prøveløsladelse efter mindre end 1 år bag tremmer.

I enkelte ekstreme tilfælde er det lykkedes at få straffen højere op.

I juni kom en 26-årig mand med sprit i blodet ræsende med 156 km/t i sin Porsche Cayenne i Bogense på Fyn og ramte en bil med tre personer i. Vanvidsbillisten slap med så få skrammer, at han kunne flygte fra stedet. I den anden bil afgik alle tre personer ved døden. Det gav tre års fængsel til vanvidsbillisten, der således kan se frem til prøveløsladelse om to år.

I begge eksempler er straffen helt ude af trit med folks – eller i hvert tilfælde min - retsfølelse. En hån mod offeret og den tilbageværende familie. Og en straf, der slet ikke har nogen præventiv virkning overfor vanvidsbilisten og ligesindede.

For øjeblikket drøftes vanvidskørsel da også på Christiansborg med henblik på en lovændring fra nytår. Jeg arbejder på, at straffen kommer til at stige markant – både for den vanvidsbillist, der koster menneskeliv, men også for den, der ved et tilfælde ikke forårsager døden hos andre. Og heldigvis er der bred politisk opbakning.

Samtidig vil der ske en lang række ”mindre” stramninger. Hvis politiet jagter et bandemedlem i en bil og vennerne ved chikanøs kørsel lægger politiet hindringer i vejen (f.eks. ved at lægge sig foran politibilen, indtil den eftersatte er sluppet væk), så er straffen (straffelovens § 119.4) i dag en bøde på 1200 kr. Ja, der står tolvhundrede kroner! Det skal selvfølgelig fremover ændres til en ubetinget fængselsstraf.

Også kapkørsel vil indbringe en fængselsstraf, ligesom vanvidsbillisten kan forvente, at den bil, der benyttes, vil blive konfiskeret uden videre og i øvrigt uanset ejerforhold. Derfor gør man klogt i fremover at overveje særdeles grundigt, hvem man låner eller leaser sin bil ud til. Klart er det, at der nu endelig kommer til at ske væsentlige tiltrængte opstramninger overfor vanvidskørsel.

Vanvidskørsel skal ikke straffes med en vanvittig og latterlig straf.