Vi holder julegudstjenester med en klump i halsen

JULEGUDSTJENESTER: “Gå i kirke juleaften. Du vil fortryde det. Gå ikke i kirke. Du vil også fortryde det. Gå i kirke eller lad være. Du vil fortryde begge dele.”

Med dette omskrevne Søren Kierkegaardcitat kan vi sammenfatte dilemmaet for folkekirken i julen. Der findes ikke en nem eller rigtig løsning.

Hvis biskopperne aflyser julegudstjenesterne, får de halvdelen af befolkningen på nakken.

Hvis de vælger at gennemføre gudstjenesterne, får de den anden halvdel af befolkningen på nakken.

På mange måder minder dilemmaet om besøgsrestriktionerne på plejehjemmene.

Det betyder rigtig meget for de 40.000 ældre på vores plejehjem at få besøg. På den anden siden er der ingen, der vil sprede smitte blandt beboerne.

På samme måde er det meget meningsfuldt at gå i kirke juleaften. Ca. 1 million danskere plejer derfor at sidde på kirkebænkene juleaftensdag. Netop i år er der et særligt behov for at høre budskabet om lyset, der bliver født midt i vores mørke coronaramte verden. Vi har brug for at synge de kendte julesalmer, der oser af håb og drypper julefedt af glæde. På den anden side vil både kirkegængere og præster fortryde gudstjenesten, hvis halvdelen går hjem med covid-19.

Der findes ikke en nem løsning på dette dilemma. Selv er jeg i tvivl.

I foråret argumenterede jeg for at aflyse påskegudstjenesterne. 24. december gennemfører jeg lettere nervøst to gudstjenester i mine kirker. Til den ene er vi ikke flere kirkegængere end vi var 1. søndag i advent. Til den anden samler vi 150 i en sportshal med god plads. Frygten er selvfølgelig en superspreder på kirkebænken.

Inden alle peger fingre af kirkernes mulighed for at holde åbent i julen, skal vi huske på, at store dele af samfundet stadig er åbent. Butikkerne er åbne indtil jul. Og selv efter jul kan vi samles i supermarkedet. Vi har ikke udgangsforbud. Mange institutioner kører også fortsat.

Det hele går ud på at skrue op og ned for samfundsaktiviteten alt efter smittetrykket.

Regeringen har valgt. at kirkegang juleaften er vigtig.

Derfor har folkekirken fået lov til fortsat at holde åben. Den tillidserklæring skal vi være glade for og stolte over.

Vi må i kirkerne honorere den tillid og holde gudstjeneste på forsvarlig måde. Også selv om vi gør det med en klump i halsen. For vi ved godt, at vi vil fortryde, hvis det hele går galt. På den anden side vil vi også fortryde, hvis vi helt lader være.