Vigtigt at se på drukkultur

ALKOHOL: Sundhedsstyrelsen udsendte i december 2019 syv meldinger til befolkningen om alkoholforbrug. Det var vigtige pointer og gode råd om mådehold med det formål, at forbrug af alkohol hverken bliver til overforbrug eller til misbrug.

Sagen er, at et overforbrug af alkohol kan true vort helbred og endda vort liv.

I uddybningen af meldingerne fra styrelsen hedder det: ”Opgørelser viser, at omkring 3000 dødsfald i Danmark hvert år kan relateres til alkohol, enten som den primære eller medvirkende dødsårsag. Det svarer til seks pct. af alle dødsfald.”

DEN KLASSISKE reaktion på den slags meldinger har ofte været, at drikkevaner er den enkeltes personlige ansvar.

Med henvisning til princippet om selvbestemmelse påpeges det, at vi hver for sig selv må vælge, hvilken risiko, vi vil løbe – og dermed også, at det er vores egen sag, hvornår og hvor meget vi vil drikke.

Over for denne tankegang står vort ansvar for at beskytte hinanden mod farer.

Dette vigtige ansvar omfatter også situationer, hvor vi bør beskytte vore medmennesker, fordi de er til fare for sig selv.

HER MØDER vi det etiske dilemma mellem principperne om henholdsvis selvbestemmelse og ansvaret for at beskytte hinanden. Spørgsmålet kompliceres yderligere af det forhold, at alkoholmisbrug ikke bare angår den enkelte, men også dennes familie og nære omgangskreds.

Det er derfor meget svært at sige præcis, hvornår vi bør blande os, hvis vi opdager, at et nærtstående medmenneskes alkoholforbrug er ved at tage overhånd. Og det er måske endnu sværere at vide, hvordan vi bør blande os, hvis vi indser, at det er vort ansvar.

ANSVARET FOR at beskytte medmennesker mod problemer i forbindelse med alkoholmisbrug er specielt oplagt, når det gælder børn og unge.

Derfor er der en ganske særlig opmærksomhed på de unges alkoholforbrug. I maj 2020 kom der en undersøgelse fra WHO, som sammenlignede de unges alkoholvaner i 35 europæiske lande.

Det viste sig, at det fortsat er de danske unge, som oftest er fulde. Senest har Sundhedsdatastyrelsen udsendt en opgørelse, der viser, at antallet af unge der kommer på sygehuset med alkoholforgiftning har været stigende gennem de seneste fem år.

Det hænger givetvis sammen med, at der desværre blandt de unge er opstået en udbredt ”drukkultur”, således som det sidste år blev påpeget af Vidensråd for Forebyggelse, som også understreger, at den høje grad af druk har alvorlige skadevirkninger først og fremmest for den enkelte unge, men også for samfundet som sådan.

PÅ DEN baggrund er det glædeligt, at en lang række af offentlige og frivillige organisationer er gået sammen om initiativet ”DrukfriUngdom”. Blandt andet vil organisationerne have Folketinget til at vedtage en regel, som man kender fra de fleste europæiske lande, og som bestemmer, at alkohol ikke må sælges til unge under 18 år.

DET ER meget vægtige stemmer, der står bag forslaget. Det gælder Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Lægeforeningen, Hjerteforeningen, Red Barnet for bare at nævne nogle af de 22 organisationer bag initiativet. Og der bør efter min mening slet ikke herske nogen tvivl om, at de har ret.

Hvis man vil dæmme op for en farlig drukkultur blandt de unge, må man bl.a. se på tilgængelighed, pris og markedsføring af alkoholiske drikke. Folketinget bør efter min mening helt bestemt følge forslaget fra organisationerne. Det må afgjort indgå i den rettidige omhu, som der er brug for lige nu.

MAN BØR naturligvis huske, at misbrugsproblemet ikke alene angår de unge. Misbrugere af alkohol findes i alle aldre. Målet må selvfølgelig være, at ingen mennesker og ingen familier ødelægges af alkoholmisbrug.

Der skal være kvalificeret og hurtig hjælp til alle personer, som beslutter sig for at forsøge at komme ud af et misbrugsproblem – uanset alder. Og hjælpen skal ikke begrænses til personen med misbrugsproblemet. Også dennes familie vil som regel have brug for hjælp og støtte. Ikke mindst er det væsentligt at tilbyde hjælp til børn og unge, når deres forældre har et misbrugsproblem. I praksis bør hjælpen udbydes både af offentlige institutioner og af private interesseorganisationer med de rette kompetencer.

DE SIDSTNÆVNTE er ikke mindst vigtige, når det drejer sig om personer med et misbrug, som de gerne vil ud af - uden at problemet udstilles for de offentlige myndigheder eller for hvem som helst i nærmiljøet.

Man skal huske, at det kan være forbundet med betydelig skam for den enkelte at have et overforbrug af alkohol. Vi skal komme den pågældende i møde med hjælp på optimale præmisser – eventuelt med tilbud, som ikke findes i den pågældendes hjemkommune, og i hvert fald med tilbud om attraktive og drukfri samværsformer.

DET ER en oplagt konsekvens af vort samfundsmæssige ansvar, at vi giver relevant, kompetent og – om ønsket – anonym hjælp til medmennesker og familier, som ønsker at komme ud af deres misbrugsproblemer.

Der er brug for en samordnet indsats fra det offentlige og civilsamfundet, så der for alvor tages fat på problemerne.