Viser Aalborg samfundssind i coronakrisen?


Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:33

Af Stefan Borre-Gude, Storhøjvej 5, 8660 Skanderborg stbg@ase.au.dk, stefangude@hotmail.com

KOMMUNE: Åbent brev til Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S):

Kære borgmester. Vores statsminister, din partifælle, Mette Frederiksen har opfordret alle til at udvise samfundssind. Hun har opfordret hertil, for at vi alle hjælper til med at beskytte de særligt sårbare i samfundet mod coronavirus. De ældre, de svage, dem der var med til at grundlægge det velfærdssamfund, vi alle nyder godt af i dag.

Derfor har hun også opfordret til, at alle offentligt ansatte, som ikke udfører kritisk funktioner, sendes hjem. Alt det ved du.

Hvad du nok ikke ved er, at min mor arbejder for Aalborg Kommune. Hun er ansat i et bosted for fysisk handicappede, så hun udfører naturligvis en kritisk funktion. Dermed bør hun vel ikke sendes hjem? Men, hvad nu hvis jeg fortæller, at hun er over 70 år gammel og at hun har KOL med 60 pct. lungekapacitet? Er hun så ikke netop en af de borgere, vi prøver på at beskytte? En af dem der har været med til at grundlægge det Danmark, vi er så stolte af?

Det synes din kommune ikke! Hendes arbejdsgiver har sagt, at hun fortsat skal arbejde, og endda opfordret til at hun tager endnu flere vagter. En kvinde som, hvis hun får Covid-19, har en uhyre høj risiko for at dø af det. Hvis det er repræsentativt for, hvordan man behandler særligt sårbare medarbejdere i din kommune, så ved jeg ikke hvad det kaldes. Men det er i hvert fald ikke samfundssind!

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden