Afgående borgmester i spotlightet
MARIAGERFJORD: Efter næsten 30 år i politik er det lige om lidt slut for Venstres Mogens Jespersen, og det kan mærkes på mediernes opmærksomhed på den afgående borgmester her på valgaftenen.
- Det er selvfølgelig en underlig fornemmelse, men jeg har heldigvis selv fået lov til at tage beslutningen. Jeg meddelte allerede før sidste valg, at det ville blive mit sidste, så jeg har haft god tid til at vænne mig til tanken, siger Mogens Jespersen, der har haft sin roligste valgdag i mange år.
Han forudsiger et svært valg for Venstre - for der er kommet nye partier til, som kan gøre indhug i de traditionelle Venstre-vælgere.
- Det er både Danmarksdemokraterne og Moderaterne, som vi skal til at dele vores stemmer med nu. Men lad os nu se, hvordan det går, siger Mogens Jespersen, der har været en populær borgmester i Mariagerfjord de seneste 12 år.
Stemmeprocenten i Mariagerfjord lander denne gang på 69,6 procent - to procentpoint højere end i 2021.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.