Der bliver kamp om Øst-Rebild: ”Han kommer til at støvsuge hele området”
REBILD: Den østlige del af Rebild Kommune har indtil nu i høj grad været Den Sociale Fælleslistes spilleplade.
Her har mange følt sig hørt og set af Allan Busk – den tidligere frontmand for Den Sociale Fællesliste. Men han stiller ikke op i år, og det betyder, at 1.810 personlige stemmer (ved valget i 2021, red.) potentielt skal finde et nyt hjem.
Og der er kommet en udfordrer til i skikkelse af det tidligere folketingsmedlem og 3F manden Bjarne Laustsen (S).
- Han kommer til at støvsuge hele området, forventer borgmesterkandidat Peter G. Hansen (S).
En ubekendt er Danmarksdemokraterne, der kan stjæle stemmer fra både rød og blå fløj. I en meningsmåling i september vurderede 15 procent, at de ville stemme på dem, men der er tvivl blandt lokale kandidater, der ikke mener, at Danmarksdemokraterne har ”lagt det store pres på debatten” under valgkampen.
Bliver det fremgang til Socialdemokratiet, er Peter G. Hansen klar som aldrig før.
- Efter otte år i lokalpolitik står jeg meget sikkert i mig selv, og jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg kan byde ind med som borgmester.
- Jeg vil gerne ud og møde folk i hele kommune og være en tydelig figur, og jeg er ikke bange for at være håndfast og adressere udfordringer meget direkte og udfordre vedtagne sandheder, siger Peter G. Hansen, der håber, at kandidater fra de mindre partier kommer ind også.
- Der sidder dygtige folk med lang erfaring, og der er brug for kendskab til historik i løsningen af udfordringer, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.