Jammerbugt har kun haft én borgmester - nu skal der findes en ny
JAMMERBUGT: Lige så længe, Jammerbugt Kommune har eksisteret, har borgmesteren heddet Mogens Chr. Gade (V). Men fra nytår er det en ny, der sætter sig i borgmesterstolen.
Mogens Chr. Gade genopstiller ganske vist til kommunalbestyrelsen, men han har meddelt, at han ikke ønsker at fortsætte som borgmester. Han er i øvrigt også at finde på stemmesedlen til regionsrådsvalget i Nordjylland.
Venstres nye borgmesterkandidat er Christian Hem, og det bliver spændende at se, om han kan løfte arven fra Mogens Chr. Gade.
Han er blandt andre oppe imod det næststørste parti i kommunalbestyrelsen, Socialdemokratiet, hvis borgmesterkandidat er Diane Aarestrup.
Og så er der Det Konservative Folkeparti, som lige nu sidder på fire af de i alt 27 pladser ved det runde bord på rådhuset i Aabybro.
Der rejser sig nu flere spørgsmål: Kan Mogens Chr. Gade stadig hente mange stemmer hjem til Venstre og på den måde være med til at sikre en ny periode med borgmesterposten? Eller kan der ske overraskelser i løbet af aftenen, så magten flyttes?
En joker i dét spil kan blive Danmarksdemokraterne, som har drillet Venstre i valgkampen med satiretegninger, der blandt andet forestiller Mogens Chr. Gade i førersædet på en tandemcykel, mens Christian Hem sidder bagpå og lader den nuværende borgmester styre.
I alt er der 12 partier og lister på stemmesedlen ved kommunalvalget i Jammerbugt. Når valgstederne lukker, vil kandidaterne møde op til valgcafé på Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt i Aabybro.
Her er der dedikeret lokaler til de forskellige partier og lister - og så ét lokale, der danner ramme om det mest spændende denne valgaften: Forhandlingslokalet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.