Kamp mod skolelukning var ikke nok
Opdateret kl. 23:35
THISTED: Planen om at lukke den lille Bedsted Skole har været et af de varme emner i valgkampen i Thisted Kommune. Men til stor skuffelse for Brian Nielsen, der stillede op for lokallisten Thy Borgerlige, kan det ikke aflæses i valgresultatet i det omfang, han havde forventet og håbet på.
Brian Nielsen har ellers været særdeles aktiv i debatten til fordel for bevarelse af Bedsted Skole.
67 stemmer fik Thy Borgerlige på valgstedet i Bedsted. Det svarer til 6,4 procent af stemmerne. Hvilket dog er betydeligt mere end de 1,9 procent, lokallisten fik i kommunen som helhed.
De rækker ikke til et mandat i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. Her blev Brian Nielsen valgt ind for Nye Borgerlige ved sidste valg. Nu ryger han ud.
Han indrømmer gerne, at han er skuffet og også ret forundret over valgresultatet.
Thy Borgerlige var i valgforbund med Dansk Folkeparti. De har til gengæld bevaret et enkelt mandat.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.