Lussing til S i Mariager
MARIAGERFJORD: Der er markant tilbagegang til Socialdemokratiet i Mariager, som netop er gjort op - her taber partiet 142 stemmer og næsten otte procent af stemmerne sammenlignet med sidste valg.
Noget, der overrasker spidskandidat Leif Skaarup.
- Jeg havde ikke troet, det ville blive så meget. Men jeg synes, det viser, at vi mangler en lokal kandidat i området, siger Leif Skaarup.
Ved sidste valg havde partiet Thomas Høj opstillet i Mariager, og Leif Skaarup er overbevist om, at det er manglen på netop den lokale kandidat, der gør udslaget nu.
Der mangler stadig at blive optalt fire steder - Als, Onsild, Hobro og Hadsund. Og det lader til, at både Socialdemokratiet og Venstre sætter deres lid til, at netop de steder kan få vendt skuden for ellers skuffende resultater indtil videre.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.