KV25

Maja Torp går efter maksimal indflydelse

Maja Torp (V) fik 3284 personlige stemmer ved kommunalvalget 2025 - og vil bruge dem til at få maksimal indflydelse. Arkivfoto: Claus Søndberg
Maja Torp (V) fik 3284 personlige stemmer ved kommunalvalget 2025 - og vil bruge dem til at få maksimal indflydelse. Arkivfoto: Claus Søndberg Arkivfoto: Claus Søndberg.

Opdateret kl. 09:20

AALBORG: Maja Torp (V) er "ovenud godt tilfreds" med sit valg. Det blev til 3284 personlige stemmer, der betyder, hun bliver den næstmest populære stemmesluger i Aalborg Kommune efter borgmester Lasse Frimand Jensen (S).

- Det er jeg selvfølgelig meget, meget glad og taknemmelig for, siger hun til Nordjyske.

Det betyder også, hun har haft et bedre valg end Venstres spidskandidat, Jan Nymark Thaysen, der fik 2734 personlige stemmer.

Får det dig til at reflektere over, hvilken betydning det skal have?

- ‎Ja, det gør det selvfølgelig. Vælgerne har talt, og så har jeg en forpligtelse til at få mest mulig indflydelse ud af de stemmer, som jeg har fået, svarer Maja Torp.

Kommer du til at jagte en rådmandspost?

- ‎Det er noget, som vi internt skal have en snak om i dag, men det er maksimal indflydelse, jeg går efter, og så må vi se, hvordan vi lander internt, svarer Maja Torp.

Men i det ligger vel også, at du går efter en rådmandspost?

- ‎Ja, det er en blandt flere muligheder. Jeg afviser det på ingen måde, svarer Maja Torp.

Efter lange forhandlinger løftede Lasse Frimand Jensen tidligere sløret for, at Jes Lunde (B) og Peter Larsen (SF) bliver rådmænd. Jan Nymark Thaysen er Aalborg Kommunes nuværende rådmand for By og Land, men ham har Maja Torp endnu ikke talt med.

- ‎Ikke endnu, men det skal jeg selvfølgelig, siger hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden