KV25

Nordjylland bevæger sig mod højre - sådan fordeler mandaterne sig


Opdateret 20. november 2025 kl. 09:43

Efter nattens resultater står et billede klart blandt kommunerne i Region Nordjylland.

Og det er blåt. 

Ni ud af regionens 11 kommuner ledes nu af en blå borgmester.

De borgerlige partier står stærkere end før, og blå blok sidder samlet på omkring 60 procent af alle byrådsmandater i regionen, viser Nordjyskes opgørelse.

OBS! Vi er opmærksomme på, at der er fejl i grafikken under Hjørring. Her har blå blok 17 mandater i stedet for de viste 10.

I Frederikshavn mister Socialdemokratiet en af sine mest symbolske borgmesterposter, hvor vælgerne har peget på Venstres Jon Andersen (V) som ny borgmester - efter en valgperiode præget af debat om milliardgælden fra havnen.

I Aalborg holder Socialdemokratiet fortsat fast i magten, men oppositionen er vokset. Her har Venstre seks mandater, Konservative tre og Liberal Alliance to. Det stærkeste borgerlige resultat i byen i mange år.

En kommune, der dog adskiller sig fra tendensen, er Morsø, hvor Socialdemokratiets Jens Dahlgaard har overtaget posten fra Venstre, som ellers har haft borgmesterstolen i 12 år.

I alt har Venstre otte borgmesterposter, Det Konservative Folkeparti har én, og Socialdemokratiet har to.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden