Nyheder

17 brandfolk hjalp til med at slukke brand på produktionsgård

Opdateret klokken 9.30, hvor vagtchef Michael Mow fortæller, at politiet mistænker, at branden er opstået i et pillefyr.

Det er nu lykkedes mig at få fat på indsatslederen, som siden tidlig søndag morgen har været til stede på en produktionsgård på Tostrupvej i Nibe.

Her har i alt 17 mand hjulpet til med slukningen af en brand i en maskinhal, hvor flammerne havde voldsomt fat i både halm, en traktor og nogle bygningdele.

- Der var en potentiel risiko for, at det kunne gå galt. Det gjorde det heldigvis ikke, konstaterer indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab Jacob Schmidt til Nordjyske.

- Et kort øjeblik var der risiko for spredning til det her champingnion-gartneri, som der er. Men vi fik hold på det, så hans produktion fortsætter, som den skal, siger indsatslederen, der vurderer, at der var omkring ti meter mellem maskinhallen og champignon-produktionen.

Maskinhallen er nu kraftigt brandskadet, og en del af taget er faldet sammen.

Det var ifølge indsatslederens oplysninger en forbipasserende, der slog alarm, og han er derfor ikke klar over, hvor længe der har været brand, før røgsøjlen fra stedet blev opdaget.

- Det er tidligt på dagen, og vi er et stykke ude på landet. Men da det bliver opdaget, går det hurtigt med at få os tilkaldt.

Beredskabet har kort før klokken 8 forladt adressen. Brandårsagen er endnu ukendt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden