28-årig overhaler patruljevogn lørdag aften på E45: Knaldet for vanvidskørsel


Opdateret 09. november 2025 kl. 06:20

Betjentende i en patruljevogn fra Nordjyllands Politi spærrede øjnene op, da de lørdag aften kom kørende i sydgående retning ad E45.

Klokken godt halv otte kom en bil blæsende forbi, og umiddelbart så det ikke ud til, at føreren havde i sinde at stoppe, selv om patruljen kørte efter.

Derfor blev der i hast tilkaldt en håndfuld patruljevogne fra Aalborg, der drønede mod motorvejen med fuld smæk på de blå blink.

Overhalingen skete ved Hjallerup, men bilisten besindende sig dog.

- Han kørte fra ved afkørslen Lyngdrup kort tid efter og stoppede, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Torben Arendrup.

Bilisten er en 28-årig mand, der ikke er nordjyde, oplyser vagtchefen - som i første omgang holder hastigheds-overtrædelsen for sig selv.

Men da bilisten er blevet sigtet for vanvidskørsel - og hvis det er relateret til selve hastigheden - så har den 28-årige kørt over 200 kilometer i timen, fremgår det af loven om vanvidskørsel.

Han er også blevet sigtet for promillekørsel.

Bilen er blevet beslaglagt. 

Søndag morgen oplyser vagtchef Jesper Sørensen, at den 28-årige mand af politiet er blevet målt til at køre 223 km/t. 

Læs også

Forsiden