30-årig tiltalt for voldtægt og videreførelse af Bandidos
En 30-årig mand er tiltalt for vold, voldtægt og trusler mod sin ekskæreste og videreførelse af den foreløbigt forbudte rockerklub Bandidos.
Det fremgår af anklageskriftet i sagen mod den 30-årige, som Ritzau har fået aktindsigt i.
Manden er desuden tiltalt for fareforvoldelse, trusler, psykisk vold og stalking mod ekskæresten. Derudover er han tiltalt for hærværk og tyveri.
Den psykiske vold foregik ifølge anklageskriftet mellem 1. april 2024 og 4. oktober 2024 på en adresse i Løkken.
Han er ligeledes tiltalt for flere gange at have besiddet og fremvist rockerklubben Bandidos' kendetegn, selv om klubben er gjort forbudt to gange.
Den ene af episoderne skete på Aalborg Portland Park under en superligakamp mellem AaB og Lyngby Boldklub. Her skal manden ifølge tiltalen have båret en kasket i Bandidos' farver, rød og gul.
Sagen er rejst som en nævningesag, og den skal til efteråret behandles i Retten i Hjørring.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.