Nyheder

30 bortvist fra Thy Rock

Fredag og lørdag fandt festivalen Thy Rock sted, og trods 14.000 gæster taler politikommissær Henrik Skriver Jensen fra Lokalpolitiet i Thisted om en rolig og velafviklet fest.

Den sluttede dog før tid for 30 gæster. Der blev nemlig foretaget 50 visitationer og narkotests:

- Der var indkøbt narkotests af vagterne, og med bistand fra vores personale viste 30 ud af 50 sig at være positive. Så de fik klippet armbåndet og blev bortvist fra pladsen, fortæller Henrik Skriver Jensen.

Desuden blev fem fundet i besiddelse af narkotika, og to blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen for voldelig optræden.

- I betragtning af, at der var 14.000 samlet, så er det til at overse. Det er dog med forbehold for, at der kan komme flere anmeldelser til, siger politikommissæren mandag.

En lidt pudsig anmeldelse kom faktisk søndag morgen, hvor Thy Rock egentlig var slut.

Her havde to unge mænd fra Aalborg forsøgt at stjæle whisky fra en bod på pladsen. De måtte aflevere flaskerne og modtager i stedet en bøde for forsøg på butikstyveri.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden