38-årig død af knivstik - formodet gerningsmand skudt i benet af politiet


Opdateret kl. 20:24

Politiet fik klokken klokken 17.01 en anmeldelse om knivstikkeri ved et botilbud på Nibevej i Skalborg.

Da politiet kom frem fem minutter senere, konstaterede de, at en 38-årig mand var blevet stukket.

Den 38-årige er afgået ved døden som følge af knivstikket, bekræfter politiinspektør Claus Danø overfor Nordjyskes krimiredaktør Jesper Ramsing.

Umiddelbart efter traf politiet den mistænkte – en 33-årig mand – og i forbindelse med anholdelsen blev han skudt i benet af politiet, fortæller politiinspektør Claus Danø.

Politiet formoder, at de to mænd har en relation til hinanden.

Om de har relation til botilbuddet er stadig uvist.

Nordjyllands Politi efterforsker sagen som drab, og derudover er Den Uafhængige Politiklagemyndighed blevet involveret, da betjente har afgivet skud mod en borger.

De pårørende er underrettet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden