3F skal spare 100 millioner kroner og nedlægger stillinger
Fagforbundet 3F skal spare, og i den forbindelse planlægger man at nedlægge op mod 40 stillinger i hovedkvarteret i København.
Det skriver 3F i en pressemeddelelse.
Forbundet skal spare cirka 100 millioner kroner, lyder det.
Tiltagene er blevet vedtaget af 3F's hovedbestyrelse og skal bidrage til at få øget overenskomstdækningen og vende udviklingen i antallet af medlemmer i forbundet.
3F vil desuden i den kommende tid omlægge interne aktiviteter og møder, så der "frigøres tid til kerneopgaverne", lyder det.
- Vi vil frigøre tid, til at vi kan være mere til stede for vores medlemmer, udvikle mere relevante medlemstilbud og sikre en bæredygtig drift samtidig, siger forbundsformand Henning Overgaard.
Han tilføjer, at det er "frustrerende" at lave besparelser, men at tiltagene skal gøre forbundet i stand til at møde behov og ønsker fra lønmodtagerne.
I 2023 havde 3F et driftsunderskud på cirka 260 millioner kroner. Resultatet for 2024 er endnu ikke blevet offentliggjort.
Egenkapitalen i 2023 lød på over 7,5 milliarder kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.