41-årig fængslet efter knivstikkeri
Natten til lørdag blev en person stukket med kniv på Prinsessegade i København.
Politiet anholdt i den forbindelse en person, der lørdag formiddag blev fremstillet i grundlovsforhør.
Det oplyste vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg tidligt lørdag morgen.
- Der er en person, der er blevet stukket med kniv. Det er ikke umiddelbart alvorligt, og han har ikke været i kritisk tilstand, lød det.
Udfaldet af grundlovsforhøret blev, at den formodede gerningsmand blev fængslet i 24 dage.
Han er 41 år, mens offeret er 43 år.
Anmeldelsen om stikkeriet tikkede ind klokken 00.28.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.