42-årig fængslet i fire uger efter overfald på togkontrollør i Frederikshavn


Opdateret kl. 14:27

Opdateret: Den 42-årige mand er fængslet i fire uger efter grundlovsforhør ved retten I Hjørring. 

En kvindelig togkontrollør blev overfaldet onsdag 29. oktober omkring klokken 10, mens toget holdt stille på Frederikshavn Banegård.

Ifølge Nordjyllands Politi havde en 42-årig mand ingen billet og slog i den forbindelse kvinden med en flaske og med hånden.

- Kvinden er ikke kommet alvorligt til skade, men hun er selvfølgelig rystet over sagen. Ligesom de mange passagerer, der overværende episoden, siger politikommissær Peter Skovbak.

Manden blev identificeret mandag og anholdt tirsdag klokken 12.32 i Hadsund.

Han har en løs tilknytning til Frederikshavn og er i forvejen kendt af politiet for lignende sager, hvor han tidligere er dømt.

Den 42-årige blev fremstillet i grundlovsforhør onsdag klokken 11, sigtet for overtrædelse af straffelovens §119, stk. 1 - vold mod en person i offentlig tjeneste. Politiet kræver ham fængslet.

Efter grundlovsforhøret er han blevet varetægtsfængslet i fire uger.

- Han nægter sig skyldig, men har ikke kæret fængslingen, siger Peter Skovbak.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden