46 dræbt i Nordjylland på fem år - ny kampagne advarer mod uopmærksomhed
Uopmærksomhed og manglende orientering er skyld i de fleste dødsulykker op vejene.
I Nordjyllands Politikreds kostede det 46 mennesker livet i perioden 2019-2023, viser tal fra Vejdirektoratet. På landsplan døde 517 i samme periode.
Det skriver Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.
Mandag lancerer de sammen med Alm. Brand Forening 1762 en ny kampagne sammen med 62 kommuner, heriblandt seks nordjyske, for at få flere bilister til at holde blikket på vejen.
- Danskerne har generelt en sund holdning til, at uopmærksomhed i trafikken er uacceptabelt. Men det er desværre ikke altid, at holdning og handling hænger sammen, og det er en udfordring, som vi bliver nødt til at gøre noget ved, udtaler Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.
En ny undersøgelse blandt 5.179 bilister viser, at selv om 90 procent tager afstand fra mobilbrug bag rettet, indrømmer 12 procent, at de gør det. Blandt de 17-34-årige er tallet 22 procent.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.