48-årig fængslet for voldtægt af barn
En 48-årig mand, der er sigtet for voldtægt af et barn under 12 år, er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Kendelsen er afsagt ved Retten i Aarhus tirsdag.
Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Manden har under grundlovsforhøret nægtet sig skyldig i sigtelsen, og han har kæret kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten. Dermed skal Vestre Landsret se på, om der er grundlag for at frihedsberøve manden.
Ifølge sigtelsen skulle han i perioden 2007-2009 have forgrebet sig på sin steddatter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.