50-årig varetægtsfængslet: Sigtet for forsøg på voldtægt i Aars
Opdateret 16. november 2025 kl. 08:20
En 50-årig mand fra lokalområdet er lørdag blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for forsøg på voldtægt i Aars 9. november.
Det oplyser specialanklager Mette Bendix til Ritzau.
Politiet mistænker, at den nu varetægtsfængslede er manden, der pludselig befandt sig i en yngre kvindes soveværelse.
Den 50-årige blev anholdt fredag på baggrund af både henvendelser fra offentligheden samt diverse efterforskningsskridt, sagde efterforskningsleder og politikommissær Mikkel Brügmann i en pressemeddelelse efter anholdelsen.
Mette Bendix fortæller lørdag, at baggrunden for varetægtsfængslingen er, at manden på fri fod vil kunne påvirke efterforskningen.
Også hensynet til retshåndhævelsen ligger til grund for fængslingen.
Grundlovsforhøret lørdag blev holdt bag lukkede døre. Derfor er det ikke kommet frem, hvilke beviser politiet har mod den sigtede, og hvad han eventuelt selv har forklaret i grundlovsforhøret.
Den 50-årige mand nægter sig skyldig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.