Bilist stødte ind i container på villavej i Hillerslev
Opdateret kl. 12:10
En 51-årig bilist stødte torsdag morgen ind i en container, da han kom kørende ad Følfodvej i Hillerslev nord for Thisted.
Bilen kørte med omkring 50 kilometer i timen, da den ramte containeren, der stod på vejen. Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch.
Hvordan den 51-årige har kunnet overse containeren, ved vagtchefen ikke.
- Containeren har været afmærket med to kegler og reflekser, og der er lys på vejen, oplyser han.
Den 51-årige blev kørt til sygehuset med en flænge i pande og smerter i brystet, men slap uden alvorlig skade. Bilen slap knap så heldigt med tydelig materiel skade.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.