57-årig idømt to års fængsel for hvidvask af 17 millioner
Opdateret kl. 14:16
Onsdag er en 57-årig kvinde blevet idømt to års ubetinget fængsel i retten i Holstebro.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X.
Hun er dømt i en sag om hvidvask af 17 millioner kroner.
Forholdet fandt sted på Mors for flere år siden, oplyser Ritzau.
Ifølge specialanklager Gorm Søgaard Lund var det spillegæld, der var årsagen til, at den 57-årige lod sig overtale til at stifte et selskab og lade en ukendt mand bruge selskabets konto.
Pengene strømmede gennem selskabet fra maj 2017 og et år frem.
Kvinden har under hele sagen nægtet sig skyldig og overvejer nu, om sagen skal ankes til Vestre Landsret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.