57-årig sigtet efter uro på værested i Hobro

Onsdag formiddag klokken 11.38 fik lokalpolitiet i Himmerland en anmeldelse fra Lillegade i Hobro.

På adressen ligger værestedet Madam Blå, der er et tilbud for socialt udsatte.

- Anmeldelsen kom fra stedet, fordi der var opstået en diskussion, fortæller politikommissær Ann-Britt Miller fra Himmerlands Politi.

En 57-årig mand fra lokalområdet begyndte at kaste med inventar og bevægede sig derefter udenfor, hvor han gav en anden borger fire lussinger med flad hånd i baghovedet.

Politiet ankom kort efter og sigtede manden for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden